Forsvarer: En fjer blev til fem høns i Sygeplejerskesagen

Forsvarsadvokat Jørgen Lange henviser til H.C. Andersens eventyr "Det er ganske vist" i sit afsluttende oplæg i retten i dag.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Forsvarsadvokaten afsluttede dagen i retten med at sammenligne Sygeplejerskesagen med et af H.C. Andersens eventyr.

Eventyret "Det er ganske vidst" starter med en høne, der mister en løs fjer. Dette sætter gang i sladderen i hønsegården, om at en ulykkeligt forelsket høne har plukket sig selv for fjer.

Historien går hurtigt fra næb til næb blandt hønsene, og historien udvikler sig, hver gang den fortælles videre.

Til sidst ender det med, at historien lyder, at hele fem høns har plukket sig for fjer i ulykkelig kærlighed. 

"Der er fem høns, som alle har plukket fjerene af sig, for at vise, hvem af dem der var blevet magrest af kærestesorg til hanen, og så hakkede de hinanden til blods og faldt døde ned, til skam og skændsel for deres familie og til stort tab for ejeren!"

På denne måde antyder forsvaren at sagen mod sygeplejersken er startet ud som nærmest ingenting, og er blevet pustet alt for meget op.

Den sidste linie i eventyret lyder: "Det kom i avisen, og det blev trykt, og det er ganske vist. En lille fjer kan nok blive til fem høns!

- Den lille fjer blev til fem høns, sagde forsvarsadvokaten, Jørgen Lange, der mener, at retten bør frifinde hans klient.


Nyhedsoverblik