Forsøgte at køre fra politiet - endte i havehegn

En biljagt i Sakskøbing endte i et havehegn. Efterfølgende stak føreren af til fods.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet forsøgte torsdag at stoppe en mandlig bilist og en medpassager på Vestergade i Sakskøbing for noget så simpelt som manglende sikkerhedsseler – men føreren af bilen havde ikke tænkte sig at standse for dét og jokkede til gengæld på speederen i sin Citroën Saxo.

Derfor besluttede betjentene at eftersætte bilen og der gik ifølge politiet nogle minutter, hvor manden i Saxo’en ihærdigt forsøgte at køre fra dem.

Og først på Irisvej standsende manden - udelukkende fordi, han kørte ind i et havehegn og nedlagde flere meter af det.

Efterfølgende stak føreren så af til fods og det lykkedes ikke politiet at finde ham.

Tilbage i bilen sad en 27-årig kvinde fra Toreby, som blev afhørt på stedet.

Ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ved de dog godt, hvem føreren af bilen er. 


Nyhedsoverblik