Formodet tyvebande anholdt

Fem udlændinge blev tirsdag eftermiddag anholdt. De er mistænkt for at stå bag en række indbrud på Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Tre kvinder og to mænd blev tirsdag klokken 16.10 anholdt på Sydmotorvejen nord for Bårse, efter deres bil var set ved flere indbrudslignende forhold i politikredsen.

Allerede klokken 12.41 fik politiet anmeldelse om et indbrudsforsøg i Snesere ved Tappernøje, hvor de fem mistænkte blev overrasket ved ejendommen. Da vidner opdagede dem, forsvandt de fra stedet i en Mazda på svenske plader.

Klokken 13.35 var banden nået til Alstrup Skovvej i Nørre-Alslev. Her forsøgte de at fuppe sig ind i huset, men blev smidt ud af husejeren.

Klokken 15.43 blev den svenske bil set på en gårdsplads i Sundby ved Guldborg.

En betjent – som ellers havde fri – bemærkede umiddelbart efter bilen, da den kørte over Farø-broerne mod nord, og det lykkedes politiet at standse bilen kort tid senere.

Ifølge politiet er der tale om udenlandske statsborgere. Tre kvinder i alderen 24-30, en mand på 31 og en dreng på 14. To af de anholdte bor i Dragør. Det undersøges nu, om de fem kan have forbindelse med andre indbrud, der er sket den seneste tid.

De fire fremstilles i grundlovsforhør onsdag klokken 13.30 i Retten i Næstved.

play
Inge Doris

Over 500.000 danskere har nu fået mindst et vaccinestik

play
Broløbet

Folkene bag broløbet er klar med ny dato

play
Kalkunbesætning aflivet pga fugleinfluenza

Endnu et udbrud af fugleinfluenza - 4.000 kalkuner skal aflives

play
cirkus.4

Cirkus Arena vil lave kæmpe vandland, ferieboliger og koncertsted

play
DJI_0004

Brorfelde Observatorium forsøger sig med frivillig betaling til udendørs aktiviteter

play
Indslag kollektive klaedeskab.transfer

I det fælles klædeskab kan man bytte sig til nyt tøj - og så er det til gavn for miljøet

Se flere