Historien om de to hundehvalpe Daisy og Alba fra Serbien, der skal aflives, har fået Dyreværnet op i det røde felt.
De to 14 uger gamle hvalpe af racen Shih Tzu sidder lige nu i karantæne på Dyreværnets internat i Rødovre, og Fødevarestyrelsen har netop afgjort, at de skal aflives.
- Jeg forstår slet ikke, hvorfor disse uskyldige små væsener skal lade livet, siger Rikke Christensen-Lee, der både er dyrlæge og direktør hos Dyreværnet.
- Hvalpene er sunde og raske og bliver holdt i karantæne her hos os.
Dyreværnet vil ikke aflive hundehvalpene, og derfor har Fødevarestyrelsen nu meldt dem til politiet.
Kom ind ved grænsen i Gedser
De to hundehvape er kommet ind i landet ved grænsen i Gedser. Her blev de taget i grænsekontrollen, og den kvinde, der har importeret dem, fik påbud om at køre dem retur. Otte dage senere blev de dog set som værende til salg i Den Blå Avis otte dage senere, og så kørte politiet ud for at beslaglægge dem.
Nu har Fødevarestyrelsen så afgjort, at de skal aflives, fordi styrelsen vurderer, at hvalpene er til fare for folkesundheden, idet de måske bærer den livsfarlige sygdom rabies.
Hvad er rabies?
- Rabies, også kaldet hundegalskab, er et virus, som findes i spyttet hos visse dyr, der selv er syge. Det gælder blandt andet hunde, katte, flagermus, grise og aber.
- Når smitten først er sket, kan virusset formere sig lokalt og derefter gå over i nervebanerne og herfra bevæge sig op til hjernen. Dette resulterer i en svær hjernebetændelse og død uden behandling. Udover hjernen kan virusset også sprede sig til hud, slimhinder og spytkirtler.
- Virusset er rigtig god til at skjule sig for det menneskelige immunforsvar, hvorfor kroppen har svært ved at nedkæmpe rabies, når det går i udbrud.
Vi har for mange udenlandske hunde i Danmark, der render frit rundt, hvor der ikke er nogen, der så meget som løfter et øjenbryn
Det undrer Dyreværnets direktør sig over.
- Vi har for mange udenlandske hunde i Danmark, der render frit rundt, hvor der ikke er nogen, der så meget som løfter et øjenbryn. Det her virker bare som at lave en storm i et glas vand og gribe det an helt bagvendt, når man vælger, at to hundehvalpe, der er i sikker forvaring og ikke udgør en risiko, skal aflives. Det virker bare meningsløst, siger Rikke Christensen-Lee.
Men der er ifølge dyrlæge og chefkonsulent i Fødevarestyrelsen, Stig Mellergaard, en særlig årsag til afgørelsen.
- Det skyldes, at der er fælles EU-regler på det her område, og at de her hunde er kommet ulovligt ind uden nogen former for papir. EU har en liste over det, man kalder tredjelande (lande uden for EU, red.), og Serbien er et af de lande, hvor man ikke mener, at situationen er under kontrol, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Hvalpene er kommet til Danmark med bus fra Serbien og har ingen rabiesvaccination.
Dyreværnet uenig i risiko for smittefare
EU har særlige krav for import af hunde, katte, fritter og fugle fra tredjelande.
Hunde og katte, der tages med ud af EU til et ikke-listet tredjeland for eksempel, skal have foretaget en rabies-antistoftitreringstest mindst 30 dage efter rabiesvaccinationen for at kunne komme til Danmark.
Derfor har Fødevarestyrelsen vurderet, at de to hundehvalpe skal aflives, da det er uvist, om de bærer sygdommen.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Det er jeg som dyrlæge fuldstændig uenig i. Det er jeg baseret på en rapport fra Veterinærstyrelsen i Serbien i 2018, som viser, at de ikke har påvist rabies i to år. De har haft en ræv med det i 2017, siger Rikke Christensen-Lee fra Dyreværnet.
- Det er rigtigt, at de har haft problemer med rabies i Serbien før 2010, men så startede de et program med oral vaccination, hvor de kastede en masse godbidder med vacciner ned fra himlen fra fly, og det har fået styr på den risiko, der var for rabies i Serbien. Derfor synes jeg, at det er formålsløst at slå så hårdt ned på de her hvalpe, som sandsynligvis ikke har sygdommen.
Men Fødevarestyrelsen anerkender ikke en rapport fra Serbien som valid dokumentation.
- En af årsagerne til, at Serbien er på EU's liste er, at EU har vurderet, at de tiltag, der laves i Serbien, ikke er acceptable og veldokumenterede, siger Stig Mellergaard fra Fødevarestyrelsen.
Hvalpe kan komme i karantæne i fire måneder
Dyreværnets er dog enige i, at der skal sættes skarpt ind mod den ulovlige og risikable handel med hunde. Men ikke via aflivning. Dyreværnet mener, at alle hvalpe uden rabiesvaccination skal placeres i forsvarlig karantæne, til smitterisikoen er væk.
Jeg mener bare, at de skal være i karantæne i fire måneder, og hvis de ikke har haft kliniske tegn på sygdommen, så er de jo ikke bærer af sygdommen
- Jeg mener bare, at de skal være i karantæne i fire måneder, og hvis de ikke har haft kliniske tegn på sygdommen, så er de jo ikke bærer af sygdommen. Og så synes jeg, de skal adopteres til et ordentligt hjem og have et godt liv, siger Dyreværnets direktør, Rikke Christensen-Lee.
Men det er for risikotungt, mener Fødevarestyrelsen.
- Vi mener ikke, det er dyrevelfærdsmæssigt forsvarligt, at de skal i karantæne i fire måneder i så ung en alder. Man får nogle hunde ud af det, som ikke kan bruges til noget bagefter. De vil aldrig kunne socialiseres til nogle familier efterfølgende, siger chefkonsulent Stig Mellergaard.
- Vi kender ikke deres herkomst, og derfor er der en risiko for, at de har rabies. Hvis de går hen og udvikler rabies, er det jo en katastrofe for dem, der har været med til at håndtere dyrene hen ad vejen, men også for andre dyr, de har været i nærheden af.
Rabiesvaccination
- Der findes rabiesvacciner til mange forskellige dyrearter, men vaccinationen anvendes særligt til hunde og katte, som for eksempel skal rejse med deres ejer eller eksporteres til et andet land.
- Der skal gå mindst 21 dage, fra dyret er vaccineret imod rabies første gang, før det må udføres fra eller indføres til Danmark. Det afhænger dog af, hvornår der indtræder beskyttende immunitet efter vaccinationen. Det kan være forskelligt fra vaccine til vaccine.
- Dog vil der skulle gå mindst 4 måneder fra vaccinationsdatoen, hvis der er tale om en indførsel til Danmark fra et ikke-listet tredjeland alt efter, hvornår dyret blodprøves med henblik på at få foretaget en rabiesantistoftitreringstest.
Kilde: Fødevarestyrelsen