Flugtfange fik 6 års fængsel for indsmugling af narko

En hollandsk mand, der har været på flugt siden 2006, blev torsdag idømt 6 års fængsel for indsmugling af amfetamin til Danmark.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

6 års ubetinget fængsel.

Sådan lød straffen, da retten i Nykøbing Falster torsdag tog stilling til sagen om en 37-årig mand, der for omkring 9 år siden smuglede 8,4 kilo amfetamin til Danmark via Rødby Færge.

Det skriver Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi i en pressemeddelelse.

Pågrebet i sit hjemland

Den 37-årige mand, som oprindeligt kommer fra Holland, blev i september 2005 anholdt og varetægtslet, men året efter flygtede han imidlertid fra arresten, og derfor blev en europæisk arrestordre udstedt.

I midten af januar i år blev manden dog pågrebet i sit hjemland, og han blev efterfølgende, i april, udleveret til dansk politi.

Foruden fængselsstraffen blev hollænderen også udvist for bestandigt.


Nyhedsoverblik