Flere herreløse katte end nogensinde - men mange tager gerne imod dem

Rekordmange katte flyttede sidste år ind på landets internater. Det mærkede man også til på Falster. men samtidig står mange familier også klar til at give de herreløse katte et nyt hjem.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sidste år var et usædvanligt år for Dyrenes Beskyttelses katteinternat på Falster. Her modtog Gitte og Jens Petersen, som sammen driver Falsters Internat, i alt 617 katte – en stigning på 37 procent fra året før.

quote Jeg har allerede fået den første drægtige hunkat ind i år – det plejer normalt først at ske i april

Gitte Petersen

- Vi havde vanvittigt travlt i 2019. Vi har aldrig haft så mange katte som sidste år. Heldigvis havde vi lige fået lavet en ny sommerstald, så vi havde den ekstra plads til de mange katte og killinger, vi modtog, fortæller Jens Petersen.

Stigningen i antallet af herreløse katte gør sig gældende i hele landet, oplyser Dyrenes Beskyttelses.

Mangel på p-piller til katte

Selvom man på Falster kom stærkt fra start i 2019 med indleveringen af 39 katte på en gang, så er der flere teorier om, hvorfor der er sket en stigning, forklarer Gitte Petersen til TV2 ØST.

Artiklen fortsætter under billedet

Gitte Petersen er sammen med ægtemanden, Jens Petersen, internatleder ved Falsters Internat. Sidste år modtog de mere end 600 herreløse katte.
Gitte Petersen er sammen med ægtemanden, Jens Petersen, internatleder ved Falsters Internat. Sidste år modtog de mere end 600 herreløse katte. Foto: Falsters Internat

- Vi har spurgt os selv, hvad det kan skyldes. Vi er kommet til to mulige årsager. I 2018 var der en periode, hvor p-piller til katte kom i restordre, og det skete lige i den periode, hvor kattene var i brunst.

39 katte til Falsters Internat 1
Læs også
39 katte indleveret til internat på én gang
39 katte til Falsters Internat 1
Læs også
39 katte indleveret til internat på én gang

Det kan være en del af forklaringen, at der er kommet flere katte som så til sammen har fået flere killinger i 2019, siger Gitte Petersen.

- Det kan have skabt situationer, hvor katteejere har fået flere killinger, end de kan håndtere.

Katte drægtige i lun vinter

Men milde vintre og lune somre har også givet gode kår for landets katte.

- Når vinteren er mild, går kattene tidligere i brunst og får killinger. Så får de måske tre-fire kuld i stedet for to. Jeg har allerede fået den første drægtige hunkat ind i år – det plejer normalt først at ske i april, siger Gitte Petersen, som forudser, at 2020 kan blive lige så vild som sidste år.

- Det er en forkert udvikling, siger hun.

Folk ønsker sig en god kat

Selvom der er flyttet mange katte til internatet, så er efterspørgslen på katte også støt stigende.

- Selvom vi har fået en stigning, har vi kunnet komme af med kattene. Folk tænker meget over at få et ordentligt dyr. Vi har købere, som kommer langvejs fra, siger Gitte Petersen og tilføjer:

- Når du køber katten på internatet, får du en kat, som er neutraliseret, chippet og den er tjekket i hoved og numse – du ved, det er et godt dyr. På internatet kan du få lige den kat, du ønsker. Vi matcher katten med ejeren – det er supervigtigt.

Efterladte katte
Læs også
Redningsmand rystet - fandt kattekillinger efterladt i skraldespand
Efterladte katte
Læs også
Redningsmand rystet - fandt kattekillinger efterladt i skraldespand

Omkring nytår var stort set alle indleverede katte adopteret, både killingerne og de ældre katte. 

- Men selvom vi har nemt ved at komme af med kattene, skal man ikke bare sætte dyr af. Der ligger et stort arbejde i det, understreger Gitte Petersen.

Foruden internatet hjælper 25 frivillige plejefamilier i lokalområdet til i arbejdet med de herreløse katte. De frivillige plejefamilier tog sidste år i alt 180 katte og killinger i pleje.


Nyhedsoverblik