Fire er kommet til skade i frontalt sammenstød på Falster

Fire unge på omkring 20 år kom til skade ved frontalt sammenstød ved Væggerløse på Falster. En af bilerne brød i brand.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.
Opdateret
Artiklen er opdateret klokken 17.22

Fire personer er bragt på hospitalet efter et frontalt sammenstød sent lørdag aften mellem to biler i Væggerløse på Falster.

De fire tilskadekomne er alle omkring 20 år.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

- Alle fire personer involveret i uheldet er bragt på hospitalet, sagde vagtchef Michael Skræddergaard natten til søndag.

quote Vi har fået oplyst, at det ene af køretøjerne af uvisse årsager pludselig trækker over i den anden vognbane

Michael Skræddergaard, vagtchef, Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi

Som følge af trafikuheldet var Marielyst Strandvej, der er en indfaldsvej til det store sommerhusområde på Marielyst, afspærret i begge retninger frem i en længere periode efter uheldet. Men vejen er åben igen

- Der er nu ryddet op efter færdselsuheldet, meddelte politiet i et tweet ved 2.30-tiden.

- Vejen er igen farbar i begge retninger.

En på intensiv

Søndag eftermiddag oplyser vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi Joy Haensel til Ritzau, at en af mændene, der er 20 år, er indlagt på intensiv på Rigshospitalet. Hans tilstand er stabil, og han er uden for livsfare, oplyser hun klokken 16.50 til nyhedsbureauet.

Det er en af passagererne fra den ene bil, der er kommet alvorligt til skade.

Som følge af trafikuheldet var Marielyst Strandvej, der er en indfaldsvej til et stort sommerhusområde, afspærret i begge retninger frem til midt på natten til søndag.

Klokken 02.30 var der ryddet op efter færdselsuheldet, og vejen var igen farbar i begge retninger, meddelte politiet.

Det ene køretøj trækker over

Årsagen til sammenstødet mellem de to biler er endnu ikke kendt.

Sammenstødet var så voldsomt, at en af bilerne brød i brand.

- Den er totalt brændt ned, oplyste vagtchef Michael Skræddergaard natten til søndag.

- Vi har fået oplyst, at det ene af køretøjerne af uvisse årsager pludselig trækker over i den anden vognbane, sagde vagtchefen.

Der udbrød også brand i det andet køretøj, men flammerne begrænsede sig til motorrummet.

Læs også
Sprit- og narkopåvirket 18-årig kørte galt med syv personer i bilen
Læs også
Sprit- og narkopåvirket 18-årig kørte galt med syv personer i bilen

Nyhedsoverblik