Fik afslag på bogudgivelse: Lolland-Falster ikke sexet nok

Forfatter Gittemie Eriksen fra Falster fik angiveligt afslag på en bogudgivelse, fordi hun nægtede at lade handlingen foregå uden for Lolland-Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Naturen og miljøet på Lolland-Falster betyder meget for forfatter Gittemie Eriksen fra Sønder Alslev på Falster.

Det betyder faktisk så meget, at det danner ramme for hendes krimiromaner.

Så da et stort københavnsk forlag ifølge hende krævede, at handlingen i hendes nye bog skulle foregå uden for Lolland-Falster, hvis de skulle udgive den, takkede hun pænt nej til tilbuddet.

- De sagde, at Lolland-Falster ikke var sexet nok, fortæller hun til TV ØST.

Brugte de udtrykket ”sexet”?

- Ja, det gjorde de, svarer hun.

Forlaget ville ifølge Gittemie Eriksen hellere have, at handlingen skulle foregå i København eller Aarhus. Som minimum Møn.

Af kontraktmæssige årsager kan Gittemie Eriksen ikke oplyse, hvad forlaget hedder.


Nyhedsoverblik