Fem sygeplejersker er dømt for tyveri af medicin

Fire sygeplejersker fra Nykøbing Falster Sygehus er blevet dømt for tyveri af smertestillende piller, som de stjal for en kollega. Kollegaen de stjal fra er også dømt i sagen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En dom på 30 dages betinget fængsel, for tyveri af flere forskellige typer af stærk smertestillende medicin, er nu fældet over fem sygeplejersker.

Det skriver BT.dk.

Fire af sygeplejerskerne er blevet dømt for selve tyverierne af blandt andet morfin, ketogan og metadon.

Den femte er blevet dømt for at have medvirket til tyverierne ved at tilskynde sygeplejerskerne til at stjæle og opbevare den receptpligtige medicin, indtil hun fik pillerne overdraget.

Ingen sammenhænge med drabssag

- De fire af dem har udbedt sig betænkningstid med hensyn til en eventuel anke, mens den femte har modtaget dommen, siger sagens anklager - advokaturchef Michael Boolsen fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi, til BT.

Fængselsstraffen er de fem blevet idømt ved Retten i Nykøbing. Men sagen har ifølge Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi ingen sammenhæng med drabssagen mod en 31-årig sygeplejerske på samme sygehus.

Pillerne blev stjålet over nogle få uger i efteråret 2011 fra sygehusets afdeling 320. Et kirurgisk sengeafsnit, der primært behandler og plejer patienter, som indlægges akut med kirurgiske lidelser.


Nyhedsoverblik