To fartkontroller på motorvej gav meget forskellige resultater

Politiet målte tirsdag hastigheden ved vejarbejdet ved Guldborgsund- tunnelen i begge retninger. Der var dog stor forskel på hastigheden.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der er stor forskel på trafikanternes hastighed ved vejarbejdet på Guldborgsundtunnelen. Det afslørede to samtidige kontroller af trafikken ved vejarbejdet tirsdag.

Ved den ene kontrol, der kontrollerede farten i nordøstlig retning, var politiet i næsten fem timer på stedet, og kontrollerede 1.250 bilisters fart. Her kørte 28 for stærkt, hvilket svarer til 2 procent af bilisterne på strækningen. Højeste hastighed blev målt til 64 kilometer i timen, og ingen får klip i kortet efter indsatsen.

Det den anden måling, der holdt øje med trafkken sydgående retning, og hvor kun ét spor var farbart, var billedet dog et andet.

Her kontrollerede politiet fart i knap to timer – og 21 af 450 kontrollerede bilister kørte for stærkt. Det svarer til 5 procent af trafikanterne. Højeste hastighed blev målt til 106 kilometer i timen. Og bilisten bag fartrekorden må i den kommende forberede sig til at skulle op til en kontrollerende køreprøve, hvis vedkommende vil beholde sit kørekort. Yderligere fem bilister får desuden et klip i kørekortet.

Den højest tilladte hastighed i begge retninger er 50 kilometer i timen.


Nyhedsoverblik