¨

Fartkontrol: 174 fik klip i kortet

Foto: TV ØST

Fredag fik 174 bilister et klip i kortet, da Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi førte fartkontrol to forskellige steder på Sydmotorvejen.

174 fartglade bilister trådte fredag så hurtigt på speederen, at de står til at få et klip i kortet.

Det oplyser Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

ATK-bilerne var stillet op på henholdsvis Farø-broen og i Guldborgsund-tunnellen, hvor færdselsbetjente holdt et vågent øje i tidsrummene 7.40 til 13.42 og 7.35 til 14.50.

I alt blev 8723 kontrolleret - og heraf kørte 801 bilister for stærkt på Farø-broen, mens 447 bilister blev blitzet i Guldborgsund-tunnellen. Den hurtigste på strækningen blev målt til at ræse hele 163 kilometer i timen, selvom det kun er 90 kilometer, der er tilladt.

- Vi har efterhånden holdt kontroller de to steder adskillige gange, og jeg kan garantere for, at det ikke er sidste gang, vi holder der, siger vicepolitiinspektør Erik Mather, leder af færdselsafdelingen hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters politi, til Ekstra Bladet.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App