Falster har fået en ny Lotto-millionær

Den nybagte mangemillionær fra Væggerløse har vundet 6.052.306 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

En borger fra Væggerløse på Falster ramte i weekenden lørdagens syv vindertal i Lotto.  Han var den eneste spiller, der ramte de syv vindertal, hvorfor han løber afsted med hele 1. præmiepuljen alene. Det skriver Danske Spil i en pressemeddelelse.

Gevinsten lyder på 6.052.306 kroner, og den nybagte mangemillionær købte vinderkuponen i Jacks Kiosk, Marielyst Strandvej 47, 4873 Væggerløse.

Som alle andre spillere, der vinder over en million kroner, vil Danske Spil tilbyde den nye millionær økonomisk rådgivning.

Vinderen har endnu ikke meldt sig.