Faldende medlemstal får bygarder til at slå sig sammen: - Vi er hinandens stokke

Der er ikke let for de lokale garder at skaffe nye medlemmer, derfor slår to af dem sig nu sammen.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Nakskov Garden og Nykøbing Falster Garden er begyndt at øve samme.

Det skyldes, at de to orkestre har svært ved at skaffe nye medlemmer.

- I Nykøbing Falster Garden er vi ni, og i Nakskov Garden er de 12, og det gør, at det er svært at stille hold, når vi skal ud til arrangementer, siger Karina Pedersen, der er orkesterleder for Nykøbing Falster Garden.   

Hun fortæller, at medlemstallet har faldet støt i garden, og derfor rakte hun ud til Nakskov Garden.

Artiklen fortsætter under billedet.

Ida Kofoed Heising, spiller trækbasun i Nakskov Garden.
Ida Kofoed Heising, spiller trækbasun i Nakskov Garden. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

- Nakskov og Nykøbing ligger jo i hver sin ende af Lolland-Falster, så vision er, at vi kan klare os selv på sigt, siger hun.

- Vi vil gerne i begge garder blive selvstændige og store garder igen, så vi ser egentlig hinanden som hinandens stokke, indtil vi kan klare os selv, siger Karina Pedersen.

Federe at være flere

De to bygarder har besluttet, at de nu tager sammen ud og spiller til arrangementer, og det glæder medlemmerne.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

- Det er bare en anden dynamik, vi har, og det er bare lidt federe, når der er lidt flere, end når vi bare sidder tre-fire stykker og spiller sammen, siger Ida Kofoed Heising, der spiller trækbasun i Nakskov Garden.

Også Sigrid Falch Meldgaard fra Nykøbing Falster er glad for den nye ordning.

- Vi har været flere i garden, og jeg kan godt lide, når vi er mange, fordi så lyder det lidt bedre, og det er lidt sjovere, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

Sigrid Falch Meldgaard spiller marchtromme i Nykøbing Falster
Sigrid Falch Meldgaard spiller marchtromme i Nykøbing Falster Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

- Og vi har fået en ny stortromme, fordi vores var stoppet, og det var ikke så fedt, siger Sigrid Falch Meldgaard, der er 11 år gammel og har spillet i garde i seks år.  

- Jeg elsker bare, at man skal ud at lave noget, og at man gør ret mange glade, når man tager ud at spille, og så har jeg mange gode venner her, fortæller hun.

Artiklen fortsætter under billedet.

 
  Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Musik og motion

Orkesterleder Karina Pedersen håber, at det giver flere lyst til at spille i garde, når der kommer et større orkester ud at spille til de lokale arrangementer.

gardere_i_broendby.jpg
Læs også
Gardere udmærker sig til DM
gardere_i_broendby.jpg
Læs også
Gardere udmærker sig til DM

Og hun mener, at det at spille i garde er en fritidsaktivitet, som mange børn og unge kan have glæde af.  

- I en garde får man musik, og man får motion, og man bevæger sig, og man lærer fællesskab og ansvar, siger orkesterlederen.

Orkesterleder, Karina Pedersen.
Orkesterleder, Karina Pedersen. Foto: Rikke Stokholm - TV2 ØST

Nyhedsoverblik