En anholdt efter slagsmål og knivstikkeri

Mand i 30erne er anholdt onsdag aften efter knivstikkeri på parkeringsplads i Nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi har anholdt en mand efter masseslagsmålet på McDonald's parkeringsplads i Nykøbing Falster onsdag eftermiddag, der medførte at en 22-årig mand blev indlagt med knivstik i ansigt og på ryggen.

Læs også: Massivt politiopbud efter masseslagsmål og knivstikkeri

Politiet ved endnu ikke, hvad mandens relation er til det 22-årige offer.

I løbet af onsdag aften opsøgte Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi 2 adresser, en i Nykøbing og en i Øster Toreby, hvor rockergruppen Bandidos hører til.

Politiet vil ikke oplyse, om der er en forbindelse mellem Bandidos og overfaldet.

 


Nyhedsoverblik