Elnettet skal forstærkes - ny højspændingsstation på vej

Energinet vil udbygge højspændingsstationerne flere steder i Guldborgssund Kommune samt etablere en ny.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Elnettet i Østdanmark skal forstærkes for at kunne dække energiforbruget i fremtiden. Samtidig er det nødvendigt for at kunne transportere den stigende mængde af grøn strøm. 

Derfor har det statslige selskab Energinet behov for at opgradere elnettet i Guldborgssund. 

Konkret ønsker Energinet at udbygge højspændingsstationerne i Eskilstrup og i Orehoved. 

Derudover vil selskabet etablere endnu en højspændingsstation i Nørre Radsted, samtidig med at den nuværende station i Radsted forbliver i drift.

20210308-144310-L-5496x3664ma
Læs også
Frygter krise - nu laver de taskforce til at redde virksomheder
20210308-144310-L-5496x3664ma
Læs også
Frygter krise - nu laver de taskforce til at redde virksomheder

Der kræver flere nye lokalplaner og kommuneplantillæg, før Energinet kan komme i gang.

Foreløbig har byrådet i Guldborgssund Kommune sat gang i planarbejdet for Nørre Radsted og Eskilstrup, mens sagen for Orehoved endnu ikke har været til politisk behandling.

- Som det er nu, er elnettets nuværende kapacitet utilstrækkelig, så der er tale om en nødvendig opgradering for at sikre, at nettet kan transportere den stigende mængde grønne strøm, som der efterspørges. Derfor er det nogle vigtige første skridt hen mod udbygningen, som vi tager ved at få det administrative grundlag for udbygningerne på plads, siger formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget Annemette S. Johnsen (SF) i en pressemeddelelse.

Her er planerne for højspændingsstationerne

I Nørre Radsted lægges op til, at der etableres en ny højspændingsstation langt fra beboelse på nuværende landbrugsjord. Der bygges her en ny, da det ikke er muligt at udbygge den nuværende højspændingsstation i Radsted, som samtidig forbliver i drift.

I Eskilstrup ønsker Energinet at udvide højspændingsstationen i sydøstlig retning i forlængelse af den eksisterende højspændingsstation.

I Orehoved ønsker Energinet at udbygge stationen, men den konkrete placering er endnu ikke fastlagt.

Kilde: Guldborgssund Kommune

Krav fra kommunen

Fra forvaltningens side lægges der op til at indføre flere krav til de kommende udbygninger.

Blandt andet krav til at området skal omkranses af et 10 meter bredt beplantningsbælte for at afskærme stationen visuelt. 

Samtidig skal der være en afstand på minimum 35 meter fra nærmeste støjkilde til beboelse, så Miljøstyrelsens støjkriterier overholdes, og der dermed ikke forventes støjgener for naboerne i området.

gadelygte.jpg
Læs også
Endnu en kommune slukker lyset for at spare strøm
gadelygte.jpg
Læs også
Endnu en kommune slukker lyset for at spare strøm


Som en del af arbejdet med at udbygge elnettet vil Energinet også trække et nyt kabel mellem Vordingborg og Orehoved.

Energinet har også planer om at grave flere af de nuværende højspændingsledninger ned.

- Vi er en afgørende brik i hele forsyningskæden både i Østdanmark men også til og fra vores nabolande. Det er dog vigtigt, vi stadig har vores lokalområder for øje, og dermed stiller krav til udvidelserne, så naboerne ikke vil opleve unødige gener, siger Annemette S. Johnsen.

Energinets udvidelser af højspændingsstationerne forventes tidligst at gå i gang i 2024.



Nyhedsoverblik