Elever samlede affald ved Nysted

0. til 6. årgang på Nysted Skole samlede tirsdag affald rundt om i og ved Nysted.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Eleverne på Nysted Skole gjorde tirsdag naturen rundt om i og ved Nysted en tjeneste. De brugte nogle timer på at samle affald.

Det er en del af Danmarks Naturfredningsforenings årlige kampagne - og formålet er dobbelt. For det første at få indsamlet så store mængder af det synlige affald i naturen som muligt. For andet at ruske op i holdningerne.

- Vi har i faget Natur og Teknik sat fokus på affald og hvordan det skader naturen. Vi har talt om nedbrydningstiden for forskellige slags affald, men også hvad der sker med en ko, hvos den spiser en dåse. Det har gjort stort indtryk på eleverne, fortæller Hanne Mølgaard, der er lærer i Natur og Teknik på Nysted Skole.

Formålet er også at blive bevidste om, hvordan affald afleveres rigtigt.

- Det har gjort stort indtryk på eleverne, fortæller Hanne Mølgaard.

Hendes kollega Bennedikte Filbert, der er lærer på 2. årgang, har optaget videoen nedenfor af 2. årgang på Nysted Skole der tirsdag samlede affald: 


Nyhedsoverblik