¨

Eks-Bandidos vidner i retten

Tidligere Bandidos-rocker vidnede i dag ved Retten i Nykøbing Falster Foto: TV ØST

I dag indledte Retten i Nykøbing Falster en straffesag mod to Bandidos-rockere, der blandt andet er tiltalt for at være i besiddelse af et kilo kokain og afpresning.

En straffesag mod to Bandidos-medlemmer, der er tiltalt for salg og for at være i besiddelse af et kilo kokain og afpresning, blev i dag indledt ved Retten i Nykøbing Falster.

Sagen er mod en 53-årig, allerede dømt, højtstående Bandidos medlem og hans 31-årige håndlanger.

Den 53-årige blev i september 2014 idømt seks års ubetinget fængsel for narkotika og afpresning ved Retten i Nykøbing Falster, men politiet og anklagemyndigheden mente, han slap for billigt. Derfor har de genoptaget sagen, nu med deres guldfugl,  et tidligere medlem af Bandidos, som vidne. Den 53-årige risikerer nu at få en tillægsstraf.

- Det er klart, at når vi har rejst en ny tiltale, så er der fordi vi mener, at han skal idømmes en tillægsstraf, siger specialanklager Emil Folker til Ekstra Bladet.

Lever under vidnebeskyttelse

Det tidligere medlem af Bandidos, der i dag har vidnet i retten, lever under vidnebeskyttelse. Derfor var der et stort opbud af politi ved retten i dag.

Vidnet ankom i en politibil med udrykning, og bevæbnede betjente stod klar - også på taget - for at beskyttede den tidligere rocker. Han har vidnet i retten, uden at hverken de tiltalte eller tilhørerne måtte se ham.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App