Dyreblod i Nykøbing Falster

Hunde og katte kan også komme alvorligt til skade og risikere at forbløde, men nu er der hjælp at hente i nykøbing Falster.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

I løbet af de seneste år er der blevet etableret fire dyreblodbanker i Danmark - den seneste af slagsen er åbnet i Nykøbing Falster. Her kan vores kære kæledyr få en blodtransfusion, hvis uheldet er ude. Det fortæller MetroXpress.

Mens det er rimelig nemt at skaffe hunde-donorer, så er det svært at få katteblod til blodbankerne. Katte har svært ved at ligge stille i de 10 minutter, det tager at tappe blodet. Derfor skal de i fuld narkose for at give blod, fortæller dyrlæge Jørgen Juul Sørensen fra Nykøbing F. Dyrehospital.