Dusør for at hjælpe politiet

Sydsjælland- og Lolland-Falsters Politi uddelte dusør til 17 borgere, der har hjulpet politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

På politistationen i Nykøbing Falster overrakte politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen dusør til en række personer, som har ydet en særlig indsats til hjælp for andre borgere eller politiet.

De 17 personer fik hver overrakt 500 kroner for deres indsats.

- Dusøren er et symbol på, at politiet værdsætter deres indsats utrolig meget, siger  politidirektør Jesper Vorstrup Rasmussen.