Druk koster hvert år Guldborgsund 53 millioner kroner

Udover de store konsekvenser for børn, som vokser op i en familie med alkoholmisbrug, så koster det samtidig kommunerne millioner af kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Alene i Guldborgsund Kommune bruger man 53 millioner kroner i meromkostninger på borgere med et alkoholmisbrug. 

Udover omkostningerne økonomisk, så har det også store konsekvenser for børn, hvor den ene eller begge forældre drikker for meget. 

Derfor skal et samarbejde med finansiering fra TrygFonden sætte tidligt ind mod alkoholmisbrug hos familier med børn.

Samarbejdet er en del af det samarbejdsprojekt mellem Region Sjælland, Lolland og Guldborgsund kommuner, som skal give bedre folkesundhed på Lolland og Falster. Her er der nemlig lavet en flerårig finansieringsaftale, hvor Trygfonden sætter i alt 20 millioner kroner af til at øge sundheden. 

quote  Vi skal give vores børn en tryg og stabil barndom, for det er grundlaget for et godt voksenliv

Bo Abildgaard, formand for Folkesundhed- og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune

1,7 millioner til nyt projekt

Men allerede i år bliver der brugt 1,7 millioner kroner til projektet "Væk fra alkoholsporet - ny retning i livet", som sættes i gang til sommer i både Lolland og Guldborgsund kommuner.

- Det er ikke rimeligt, at vi har børn, der lider under, at deres forældre drikker for meget. Vi skal give vores børn en tryg og stabil barndom, for det er grundlaget for et godt voksenliv. Derfor er vi nødt til at sætte ind her, og derfor er jeg også glad for, at samarbejdet med TrygFonden sætter fokus på alkoholramte familier, siger Bo Abildgaard, formand for Folkesundhed- og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune, i en pressemeddelelse.

Der vil blive fokuseret på at hjælpe familier, som endnu ikke er brudt sammen under misbruget, og hvor en tidlig indsats vil give bedre trivsel og sundhed hos familien og bedre tilknytning til jobmarkedet.

- Det er jo et kæmpe beløb

quote Det er jo et kæmpe beløb, som virkelig har overrasket mig at se

Bo Abildgaard, formand for Folkesundhed- og Omsorgsudvalget i Guldborgsund Kommune

Tidligere på året offentliggjorde Sundhedsstyrelsen tal, som angiver meromkostningerne forbundet med druk. Og det er blandt andet dårligere sundhed, der kræver behandling, overførselsindkomster og eventuelle anbringelser, som koster. Hvilket altså alene i Guldborgsund svarer det 53 millioner kroner om året.

- Det er jo et kæmpe beløb, som virkelig har overrasket mig at se. Og det er penge, som jeg bestemt hellere ville bruge til noget andet her i vores kommune, siger Bo Abildgaard. 

- Derfor er det så vigtigt, at vi sætter ind med den tidlige opsporing. Det vil først og fremmest betyde, at vores børn får en god start på livet, og så samtidig, at vi kunne bruge pengene anderledes. 

Jens Stenbæk
Læs også
20 millioner kroner skal øge sundheden på Lolland-Falster
Jens Stenbæk
Læs også
20 millioner kroner skal øge sundheden på Lolland-Falster

 


Nyhedsoverblik