Dronningen indvier restaureret herregård - skal være refugium for forskere

Renoveringen af Fuglsang Herregård til 20 millioner kroner er færdig. Fremover kan forskere få fred og ro i moderne omgivelser.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter syv måneders arbejde er renoveringen af Fuglsang Herregård færdig. 

Renoveringen har kostet 20 millioner kroner og betyder, at den fredede lollandske herregård fra 1869 nu fremstår med renoveret tag, vinduer og facade, en elevator samt badeværelse i de 13 værelser på 1. sal. 

Det færdige arbejde blev fredag fejret med en sammenkomst, hvor Dronning Margrethe klippede snoren over til indgangen til Fuglsang Forskerrefugium.

Fuglsang Herregård
Læs også
Historisk herregård bliver renoveret for millioner
Fuglsang Herregård
Læs også
Historisk herregård bliver renoveret for millioner

Et kulturelt fyrtårn

Refugiet på herregården bruges af forskere og som uddannelsescenter for danske universiteter og kulturinstitutioner, og den omfattende restaurering markerer en milepæl for Fuglsang-områdets udvikling.

-  Vi vil gerne gøre Fuglsang til et kulturelt fyrtårn nationalt, og det her er et stort skridt på vejen. Det er en kæmpe festdag, siger Jon Stokholm, formand for Det Classenske Fideicommis, der ejer Fuglsang Herregård.

En af dem, der bruger herregården, er Johnny kondrup, professor ved Institut for nordiske studier og sprogvidenskab ved Københavns Universitet.

- Først og fremmest er her ro. Om natten kan man ikke høre andet end uglerne i parkens træer, og så er der distraktionsfriheden - man er væk fra møder, kollegaer, undervisning, familie og har mulighed for at koncentrere sig, siger han.  

SE VIDEOEN: TV2 ØST var på besøg under restaureringen af herregården i februar.

 

Nyhedsoverblik