Drenge anholdt efter ballade i skolegården

2 drenge på 16 og 17 år blev tirsdag anholdt for at have overfaldet en 14-årig dreng i Nykøbing F. og den ene for at have nægtet at give sit navn til politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik tirsdag klokken 17.50 en anmeldelse om, at 3 drenge på 14, 16 og 17 år optrådte truende i skolegården over for de andre unge i ungdomsklubben på Fjordskolen i Nykøbing Falster.

Da politiet kom, var de 3 drenge forsvundet fra stedet, men politiet kørte en tur rundt i kvarteret og fandt de tre drenge ved den nærliggende Fakta. De blev alle 3 sigtet for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen på baggrund af episoden i skolegården.

Politiet bad de 3 drenge om af oplyse deres identitet, men den 17-årige dreng fra Nørre Alslev ville ikke oplyse sit navn og fødselsdag og blev derfor anholdt, så de kunne finde ud af, hvem han var. Den 14-årige og den 16-årige dreng blev afhørt på stedet, mens den 17-årige blev kørt til  politistationen i Nykøbing, hvor hans identitet blev fastlagt.

14-årig slået i hoved og bryst

Patruljen blev efterfølgende sendt tilbage til ungdomsklubben på Fjordskolen, hvor en 14-årig dreng fra Nørre Alslev var blevet udsat for vold af de 3 drenge i skolegården tidligere på eftermiddagen. Den 14-årige dreng var blevet overfaldet af den 16-årige og 17-årige dreng, som havde slået den 14-årige dreng i hovedet og i brystet.

Den 16-årige dreng blev efterfølgende anholdt klokken 21.41 og kørt til politigården til afhøring.

 


Nyhedsoverblik