Drabssigtet sygeplejerske: Sygehus undersøger sig selv

Sygehusledelsen på Nykøbing Falster Sygehus undersøger nu deres egen organisation for at se, om der er sket ledelsesmæssige fejl.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 Sagen om den drabssigtede sygeplejerske fra Nykøbing Falster Sygehus får nu sygehusledelsen til at undersøge sig selv nærmere. 
 
Under retssagen tirsdag kom det frem, at en enkelt medarbejder til en medarbejderudviklingssamtale har udtrykt bekymring for, at der var noget lusket ved den 30-årige sygeplejerske, der i øjeblikket er sigtet for fire drab og et drabsforsøg.
 
Ingen sagde noget
 
Under retsmødet kom det frem, at flere kollegaer til den drabssigtede sygeplejerske i længere tid havde haft en mistanke om, at der var noget helt galt, når den 30-årige sygeplejerske var på arbejde, men ingen af dem, udover en enkelt medarbejder til en MUS-samtale, er gået til ledelsen med deres bekymringer. 
 
- Vi har ikke planer om at lave andre regler for, hvordan vi gør tingene. Denne her sag skal ikke ende med, at vi åbner op for, at man mistænker sine kollegaer, siger Sygehusdirektør på Nykøbing Falster Sygehus, Arne Cyron til TV ØST. 
 
Sygehusledelsen med Arne Cyron i spidsen har nu bedt om at få udleveret retsprotokollen fra tirsdagens retsmøde for at gå i dybden med, hvorvidt der er noget, sygehusledelsen har overset.  
 
- At der nogle udtalelser der, som siger noget om, at der er mulighed for, at der kan være gjort noget, som ikke skulle være gjort, og hvor der er et ledelsesmæssigt ansvar, jamen så skal vi have håndteret det selvfølgelig, sige Arne Cyron til TV ØST. 


Nyhedsoverblik