Dømt i ecstasy-sag

Stor narkotikasag i retten i Nykøbing Falster. Tre mænd blev idømt lange domme for forsøg på fremstilling af ecstasy.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

 

Den 9. september faldt der dom i en sag om fremstilling af ecstasy.

Tre mænd på hhv. 31, 39 og 42 år blev dømt for i 2. halvår 2008 at have forsøgt at indføre flere liter PMK, der er stoffet, der bruges til fremstilling af ecstasy.

De tre mænd har siden deres anholdelse i henholdsvis november 2008 og januar 2009 siddet varetægtsfængslet, og efter 23 dages domsforhandlinger blev de tre mænd dømt den 9. september i år ved retten i Nykøbing F.

Den 42-årige mand fik fem et halvt års fængsel og udbad sig betænkningstid med hensyn til spørgsmålet om anke.

Den 39-årige mand fik 6 års fængsel og udbad sig ligeledes betænkningstid m.h.t. spørgsmålet om anke. Han blev, ud over narkodommen, også dømt for besiddelse af to skydevåben.

Den 31-årige mand blev idømt 9 års fængsel, idet han desuden blev dømt for bl.a. forsøg på at indføre 100 pistoler til Danmark med henblik på videresalg i rockerkredse. Han ankede dommen.

 


Nyhedsoverblik