Dødsfald på sygehus: 29-årig kvinde fængslet i tre uger

En 29-årig kvinde er varetægtsfængslet frem til 24. marts. Hun er sigtet i sagen om mistænkelige dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Retten i Nykøbing Falster har varetægtsfængslet en 29-årig kvinde frem til 24. marts. Hun er sigtet i sagen om flere mistænkelige dødsfald på Nykøbing Falster Sygehus, hvor hun er ansat.

Læs også: Dødsfald på sygehus: Dommer mørkelægger sagen

Søndag blev hun anholdt og sigtet i sagen, og retten har altså valgt foreløbigt at sende hende bag tremmer i tre uger.

Grundlovsforhøret, der begyndte klokken 14, blev trods protester fra pressen holdt for dobbelt lukkede døre. Derfor er oplysningerne i sagen sparsomme.

Læs også: Person anholdt efter mistænkelige dødsfald på sygehus

TV ØSTs reporter på stedet fortæller, at det var en tydeligt berørt kvinde, der dukkede op i retten mandag eftermiddag. Hun græd og tog hænderne op til ansigtet undervejs.


Nyhedsoverblik