To døde af kulilteforgiftning

Familie i Gedser fik strøm fra en benzingenerator. To døde af kulilteforgiftning, siger politiet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

To personer døde i Gedser på grund af kulilteforgiftning fra en benzingenerator. Det er politiets foreløbige konklusion, fortæller vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen. Generatoren forsynede familien med el.

To andre medlemmer af familien, en kvinde og et barn, blev
kørt til Rigshospitalet og har det efter omstændighederne godt.

Det var kvinden, der slog alarm via 112, og fire ambulancer
blev kørt til huset på Strandvej.

Ifølge folketidende.dk har en nabo fortalt, at den ramte
familie flyttede til Gedser fra Sverige og har boet i huset i et års tid.

Politiet ønskede fredag eftermiddag ikke at sætte aldre eller navne på de omkomne, da identifikationen ikke var endeligt på plads.

/ritzau/

 


Nyhedsoverblik