Død mand: Intet tyder på forbrydelse

Politi har søndag afspærret et større område ved rådhuset i Nykøbing Falster efter fundet af en død person. Efter undersøgelser tyder intet på drab.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Søndag morgen blev der fundet en død person på hjørnet af Pandebjergvej og Gåbensevej i Nykøbing Falster. Det drejer sig om en mand i fyrrerne, der blev fundet på et beplantet område, hvor der normalt græsser får.

Politiet har dagen igennem haft området afspærret, og både hunde og teknikere har afsøgt stedet.

Vicepolitiinspektør Søren Ravn-Nielsen fortæller, at intet tyder på en forbrydelse. 

- De undersøgelser, vi har foretaget, tyder ikke på en forbrydelse, men peger på, at der er tale om et uheld, siger Søren Ravn-Nielsen. 

Politiet har været på stedet siden tidligt i morges, efter forbipasserende slog alarm til politiet. 

- Det var forbipasserende, der fandt manden, og først troede de, at han var fuld eller syg. Men det viste sig, at han var død, siger efterforskningsleder Søren Ravn-Nielsen til TV2 ØST.

Der mangler stadig nogle undersøgelser, afhøringer og en obduktion, før politiet kan slå mandens dødsårsag helt fast.

 


Nyhedsoverblik