DMI: Stor risiko for skybrud

Fredag eftermiddag har DMI udsendt endnu et skybrudsvarsel. Der kan falde op mod 25 millimeter regn på kun 30 minutter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er med at lukke vinduerne i kælderen, hvis du har sådan en. DMI har igen udsendt varsel om skybrud i aften.

Det er Sydsjælland, Stevns og Guldborgsund, der er i risikozonen. DMI varsler, at der kan falde mellem 15 og 25 millimeter regn på blot en halv time.

Skybrud medfører fare for oversvømmelse af lavtliggende områder, oversvømmelse af kældre, vand på kørebaner og i viadukter (akvaplaning) og nedsat sigtbarhed.


Nyhedsoverblik