DF vil skærpe straffen til bandemedlemmer efter flere overfald i Storstrøms Fængsel

Storstrøms Fængsel er plaget af målrettede overfald og trusler mod fængselspersonalet fra bandemiljøet. Nu kræver Dansk Folkeparti højere straf.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Flere overfald mod fængselsbetjente samt daglige trusler og hævnaktioner i Storstrøms Fængsel i Nørre Alslev på Nordfalster skal have konsekvenser.

Det mener Dansk Folkeparti, som nu foreslår, at man skal hæve straffen for overfald på fængselsbetjente til minimum et års ekstra fængselsstraf oveni den straf, som de indsatte i forvejen er ved at afsone. 

- De episoder, der har været i Storstrøms Fængsel, har været noget, der har gjort stort indtryk på mig, siger Peter Skaarup (DF), formanden for Folketingets Retsudvalg, til TV ØST.

quote Vi oplever særligt med bandegrupperingen LTF, at de fuldkommen uden varsel angriber os og slår os ned

Kim Østerbye, formanden for Fængselsforbundet

- Man har set en serie af angreb på fængselsfunktionærer og trusler. Det vil vi simpelthen ikke finde os i som samfund. Og det gør stort indtryk på mig, at dem, der er sat til at passe sit arbejde på vegne af os alle sammen, bliver overfaldet og truet.

Loyal to Familia står bag overfald

Storstrøms Fængsel er Danmarks nyeste, sikreste og mest lukkede fængsel med indsatte, der primært har lange fængselsdomme.

En stor del af de indsatte er bandemedlemmer fra bandegruppen Loyal to Familia, og de er de seneste måneder målrettet gået mod at overfalde og true personalet. 

Storstrøm Fængsel
Læs også
Formand efter flere overfald på fængselsbetjente: Loyal to Familia vil have magten i fængslet
Storstrøm Fængsel
Læs også
Formand efter flere overfald på fængselsbetjente: Loyal to Familia vil have magten i fængslet

Fire gange er personalet blevet overfaldet i år, og det er bandegruppen Loyal to Familia (LTF), der står bag, oplyser Fængselsforbundet til TV ØST. 

Senest i april blev en fængselsbetjent overfaldet og slået i hovedet med en tundåse i en sok, og få dage senere blev to andre ansatte overfaldet med knytnæveslag, da de var på vej ind til en indsat i en celle.

quote Det er kontant afregning, og det er noget, man kan forstå

Peter Skaarup (DF), formanden for Folketingets Retsudvalg

- Vi oplever særligt med bandegrupperingen LTF, at de fuldkommen uden varsel angriber os og slår os ned. Senest har vi jo set to eksempler med brug af en metaldåse i en sok, hvor man simpelthen bagfra banker en fængselsbetjent ned med den. Og det er selvfølgelig fuldstændig uacceptabelt, siger formanden for Fængselsforbundet Kim Østerbye til TV ØST. 

Ifølge TV ØST’s oplysninger er der lige nu 50 LTF-medlemmer fængslet i Storstrøms Fængsel. I april og maj blev mange af medlemmerne flyttet fra Vestre Fængsel i København til Storstrøms Fængsel på Falster. Det har betydet jævnlige trusler og konfrontationer mod de ansatte i fængslet. 

Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse
Fængsel
Læs også
Fængselsbetjent overfaldet på Falster: Indsat slog med tundåse

- Det nye fængsel dernede jo særligt egnet til opdeling af fangerne i små grupper, og det er da helt sikkert, at LTF ikke synes, det er morsomt at komme ind under meget skrappe vilkår i Storstrøms Fængsel. Og det er nok noget af det, vi ser en reaktion på, siger Kim Østerbye. 

DF: Minimun et års fængsel for overfald

I årets første tre måneder var der mere end et overfald om dagen på fængselspersonale på landsplan. Og det er mange overfald og trusler, der nu har fået Dansk Folkeparti til at reagere.

Bandemedlemmerne skal rammes hårdt, mener Dansk Folkepartis Peter Skaarup. 

quote Der er en frygt, når vi går på arbejde for, at <em>du er den næste</em>

Kim Østerbye, formanden for Fængselsforbundet

- Jeg mener, at vi er nødt til at finde et værktøj, der er så tilstrækkeligt afskrækkende overfor dem, der finder på at overfalde og true fængselsfunktionærer, at det har en effekt, og at de ændrer adfærd. Jeg tror på, at et års minimums straf oveni det, man i forvejen sidder inde for, det vil alligevel være træls, at man oplever det. Og derfor vil vi forelå Folketinget, at vi laver en minimumsstraf på et års fængsel for at true eller overfalde en fængselsfunktionær. Det er kontant afregning, og det er noget, man kan forstå, tror jeg, siger Peter Skaarup.

Og det er et forslag, som Fængselsforbundet bakker op om.

- Jeg tænker, at det kan give god mening at sende et så kraftigt signal til banden om, at nu koster det altså ikke bare intern isolation eller en politianmeldelse, der giver 30 dage i fængsel, men nu giver det altså mindst et år, hvis du slår en fængselsbetjent ned. Så måske du lige skal nå at tælle til ti eller tænke dig om, inden du begynder på den slags, siger Kim Østerbye.

Ansatte frygter bandemedlemmerne 

De bandemedlemmer, der står bag overfald på personalet, er blevet flyttet til andre afdelinger i fængslet. Men personalet føler sig stadig ikke helt trygge. 

- Der er en frygt, når vi går på arbejde for, at du er den næste, der bliver slået ned, og det betyder, at vi bruger ekstremt mange ressourcer på lige netop denne her gruppe (LTF, red.), fordi vi ikke kan være sikre på, at når vi åbner døren ind til dem, så bliver vi ikke slået ned, siger Kim Østerbye. 

Storstrøm Fængsel
Læs også
Groft overfald i fængsel: Fængselsbetjent fik knytnæveslag
Storstrøm Fængsel
Læs også
Groft overfald i fængsel: Fængselsbetjent fik knytnæveslag

Selv om det er bandemedlemmer med længere domme for blandt andet vold og drabsforsøg, der sidder inde i Storstrøms Fængsel, så tror Dansk Folkeparti alligevel på, at deres forslag vil kunne hjælpe personalet i fængslet. 

- Jeg tror på, at det vil have en afskrækkende effekt, hvis man oplever, at man ikke kommer ud efter fire års fængsel, men det i stedet bliver fem års fængsel. Altså et år oven i. Så tror jeg på, at det vil være rigtig træls, siger Peter Skaarup. 

Hos Fængselsforbundet lyder det: 

- Det håber jeg jo, at det her vil have den konsekvens. Men om det bliver sådan i virkligheden eller om de er ligeglade, det er svært at svare på, siger Kim Østerbye

TV ØST har været i kontakt med tillidsmanden i Storstrøms Fængsel. Men han har ikke ønsket at udtale sig. 

Se eller gense indslaget om en fængselsbetjent, der overfaldet i Storstrøm Fængsel på Falster. Han var stærkt forslået.

 


Nyhedsoverblik