DF-spidskandidat snupper formandspost i Guldborgsund

Politikerne i Guldborgsund kommune har sat navn på formænd og næstformænd til de otte stående udvalg i kommende byrådsperiode.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Efter valgnatten i Guldborgsund Kommune forrige tirsdag er parterne bag konstitueringsaftalen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre, SF og Enhedslisten, nået til enighed om, hvordan formandsposterne til de politiske udvalg skal fordeles.

Den selvskrevne formandspost i Økonomiudvalget går i sagens natur til borgmesteren, Simon Hansen (S), selv, og her bliver næstformand DF’s spidskandidat til byrådet, René Christensen, som ligeledes er blevet tildelt formandsposten for Beskæftigelses- og Erhvervsudvalget.

I konstitueringsaftalen er der også aftalt en ny udvalgsstruktur, hvor blandt andet det specialiserede socialområde får sit eget udvalg, Socialudvalget.

Borgmester Simon Hansen (S) er selvskrevet til formand for økonomiudvalget.
Borgmester Simon Hansen (S) er selvskrevet til formand for økonomiudvalget.

Skal arbejde tæt sammen

De øvrige formandsposter fordeles til Annemette Schønberg Johnsen (SF), Teknik-, Klima- og Miljøudvalget, Jesper Blomberg (DF), Børn- og Skoleudvalgt, Ole K. Larsen (V), Landdistrikter-, Kultur- og Fritidsudvalget, Bob Richard Nielsen (DF), Ældre- og Omsorgsudvalgt, imens Britta Lange (S) bliver formand for Socialudvalget.

Ifølge borgmesteren skal udvalgene arbejde tæt sammen fra 1. januar, når byrådet træder sammen.

- Vi har rigtig mange muligheder i Guldborgsund, og vi har også nogle udfordringer. Dem skal vi løse i fællesskab, og det kræver, at vi har en tæt dialog med hinanden på tværs af de politiske fagudvalg. Vi skal tænke politikken sammen, og vi skal tale mere politik med omgivelserne og med hinanden, siger Simon Hansen i en pressemeddelelse fra Guldborgsund Kommune.

Heraf fremgår det også, at de fem konstitueringspartier bag den politiske aftale for det kommende byråd er enige om det, de kalder et "nyt politisk fokus", hvor borgere, virksomheder, organisationer, frivillige - og også kommunens medarbejdere - skal inddrages mere i arbejdet og sættes fri.

Formandskaberne i Guldborgsund:

  • Økonomiudvalg: Formand: Simon Hansen (S). Næstformand: René Christensen (DF).
  • Socialudvalg: Formand: Britta Lange (S). Næstformand: Mona Jensby (DF).
  • Teknik, Klima og Miljøudvalg: Formand: Annemette Schønberg Johnsen (SF). Næstformand: Stine Steffensen (DF).
  • Børn og Skoleudvalg: Formand: Jesper Blomberg (DF). Næstformand: Bente Lerche-Thomsen (EL).
  • Beskæftigelses- og Erhvervsudvalg: Formand: René Christensen (DF). Næstformand: Ditte Rust (V).
  • Landdistrikter, Kultur og Fritidsudvalg: Formand: Ole K. Larsen (V). Næstformand: Katrine Burmann (S).
  • Ældre og Omsorgsudvalg: Formand: Bob Richard Nielsen (DF). Næstformand: Katrine Brønnes (S).
  • §17 Stk. 4 udvalg (Opgaveudvalg): Formand: Dennis Fridthjof (S).


Nyhedsoverblik