Der er debat om den fremtidige madservice på ældreområdet i Guldborgsund Kommune. Et enigt Social-, Sundhed- og Omsorgsudvalg har besluttet, at al mad i fremtiden skal leveres fra Fælleskøkkenet, som Guldborgsund og Lolland Kommuner ejer sammen med Region Sjælland.
Men ordningen har skabt debat - først og fremmest på plejecentret Præstemarken i Stubbekøbing, hvor det i dag er personalet, der laver maden til beboerne. Flere af de pårørende til beboerne har startet en underskriftindsamling, der har fået næsten 400 underskrifter.
Der er ingen skjult økonomisk dagsorden i det her. Dagsordenen i det her er simpelthen, at vi ved at indføre døgnforplejning kan give et bedre kosttilbud ude på vores plejecentre
Skjult dagsorden?
Kritikken går blandt andet på, at politikerne udelukkende har valgt Fælleskøkkenet, fordi kommunen er medejer og skal aftage mad derfra.
Til det svarer Jens Erik Boesen, der er medlem af Guldborgsundlisten og næstformand for Social, Sundhed og Omsorgsudvalget:
- Det vil jeg gerne afkræfte fuldstændig. Der er ingen skjult økonomisk dagsorden i det her. Dagsordenen i det her er simpelthen, at vi ved at indføre døgnforplejning kan give et bedre kosttilbud ude på vores plejecentre.
Artiklen fortsætter under billedet.
I skal spare to millioner, og det blev undersøgt, om man kunne skære på plejecentrenes cafeer og åbningstider.
- Det var et forslag, der lå fra forvaltningen. Men der har vi politisk sagt, at det ønsker vi ikke at gøre. Vi ønsker at fastholde det tilbud, der er nu, både i forhold til åbningstider, men også i forhold til antal cafeer.
Hvordan vil I så finde besparelserne?
- Det er selvfølgelig en udfordring, som vi har liggende. Men der har vi sagt, at det må vi jo kigge på i løbet af året. Der er mange andre usikkerhedsmomenter i forhold til sådan et stort budget på over 500 millioner kroner.
VIDEO: De ældre på plejecentret i Idestrup på Falster får allerede i dag mad fra Fælleskøkkenet, og ordningen fungerer godt.
Der er vel også stordriftsfordele ved at købe alt fra Fælleskøkkenet. Bliver det samlet set billigere? I sætter også prisen op?
- Jamen, der ligger jo et rationale i at købe produkterne fra Fælleskøkkenet. Det var jo baggrunden for at man byggede Fælleskøkkenet i sin tid.
Vi er jo blevet inspireret af den måde, de griber det an på Præstemarken
Et andet kritikpunkt går på, at madordningen på Præstemarken i Stubbekøbing fungerer rigtig godt, og at man nu pålægger personalet ekstra arbejde med at skulle stå for to ordninger.
De pårørende til beboerne på plejecenter Præstemarken i Stubbekøbing er kede af det. Hvad vil du sige til dem?
- Jamen, jeg kan godt forstå, man får en reaktion fra Stubbekøbing, for i modsætning til alle de øvrige plejecentre, er Præstemarken bygget som et bo-leve-miljø, hvor udgangspunktet var, at man skulle inddrage beboerne i at handle og lave mad i et eller andet omfang, da det blev bygget for 15 år siden. Så de har en helt anden ordning end de øvrige plejehjem i kommunen. Men den her nye ordning med døgnforplejning bygger jo stadig på, at man kan tilberede mad ude på det enkelte plejecenter, herunder jo også på Præstemarken. Vi er jo blevet inspireret af den måde, de griber det an på Præstemarken.
Artiklen fortsætter under billedet.
Bliver det ikke meget bøvlet for personalet at stå og skulle lave en ting til nogen, og noget andet til nogle andre?
- Vi har mange forskellige ordninger i dag, og det er jo ikke sådan, at vi tvinger nogen over på den nye ordning. Det gælder både de beboere, vi har på Præstemarken, og de øvrige beboere på alle kommunens plejecentre, at hvis man ønsker at blive på den ordning, man er på i øjeblikket, så kan man fortsætte med det så længe, man vil. Det er for nye beboere, vi indfører den nye ordning pr. 1. april. Der er lagt op til at få en større fleksibilitet, så selvfølgelig bliver der nogen overgangsordninger, men jeg har stor tillid til vores personale. Jeg tror sagtens, man finder ud af at løse det, og jeg tror, man får en god dialog med beboerne og de pårørende, så vi får en god løsning. Også på Præstemarken.
Duften af mad
Hvad er visionerne i den her nye ordning?
- Dét, der er visionerne i det her, det er at prøve at understøtte dét, vi kalder ”Det gode Måltid”. Det skal være en god oplevelse at spise og der skal være socialt samvær omkring måltidet, og det har vist sig, at det har været svært på nogle af vores plejecentre, hvor man har mange forskellige ordninger, og hvor man ikke får det fællesskab i forhold til måltidet.
Det skal være en god oplevelse at spise og der skal være socialt samvær omkring måltidet, og det har vist sig, at det har været svært på nogle af vores plejecentre
- I øjeblikket spiser man på nogle af plejecentrene varm mad midt på dagen. Det har man været vant til fra gamle dage, men nu bliver der lagt op til, at man går over til at spise den varme middag om aftenen, for det giver rigtig god mening, så man kan samles og hygge sig.
Det bliver ikke gråt og trist
- Samtidig er der hele den kostfaglige del. Vores kostfaglige medarbejdere, der hidtil har siddet centralt i Madsservice, de rykker nu ud på plejecentrene, så de også kan være med til at bistå i at vejlede i, hvad der er den bedste kost til hver enkelt beboer. For vi ved jo, at der kan være nogle kostmæssige udfordringer. Der er nogle, der er småtspisende, så skal man selvfølgelig finde det rigtige tilbud til dem.
Skræmmebilledet er mad, der er vakuumpakket og gråt og trist. Kan du garantere, at maden i den nye ordning fortsat vil dufte og være spændende?
- Jamen, det kan jeg godt garantere. Det bliver ikke grå og trist mad, der kommer ud af det her. Al maden bliver forarbejdet på vores Fælleskøkken og dét, der er styrken, er, at man lægger vægt på at bruge friske, lokale råvarer, som man så forarbejder. Og det kommer til at fungere sådan, at noget kommer ud forarbejdet, noget kommer ud delvist forarbejdet, og man kan gøre den sidste tilberedning på plejecentret. Så jeg tør godt stå inde for den kvalitet.
Artiklen fortsætter under billedet.
De pårørende på Præstemarken er også bekymrede over økonomien i den nye madordning. Den nye ordning bliver nemlig cirka 250 kroner dyrere for Præstemarkens nye beboere om måneden. Hvis man som nuværende beboer på et af kommunens plejehjem ønsker den nye ordning, så er det forskelligt for hver enkelt borger på hvert enkelt plejecenter, om prisen vil stige eller ej. Det er ikke alle, der får en prisstigning. Det afhænger af den enkeltes ordning i dag.
En dyrere ordning
På Præstemarken betaler beboerne i dag 2500 kroner om måneden for mad, aktiviteter og personlige hygiejneartikler som toiletpapir plus 940 kroner for personaletimer til at tilberede maden, altså i alt 3440 kroner om måneden. Den nye ordning koster 3686 kroner om måneden eksklusiv personlige hygiejneartikler og aktiviteter.
De pårørende på Præstemarken er bekymrede for det økonomiske aspekt. Ud af deres madbudget er der i dag råd til aktiviteter. Nu stiger prisen, og de frygter, at det er slut med aktiviteter?
- Der er ikke tvivl om, at i forhold til det, de har betalt, så stiger prisen med cirka 250-300 kroner til cirka 3700 kroner for døgnforplejning pr. måned. Jeg håber og tror på, at der også kan blive plads til de andre aktiviteter. Jeg vil gerne anerkende, at for pensionister, som kun har deres folkepension og en beskeden ATP, så er der ikke meget at gøre godt med. Men den økonomi skal løses et andet sted, det kan kommunen ikke løse.
Den nye ordning bliver endelig besluttet på et byrådsmøde den 12. december og træder i kraft den 1. april.