¨

DBU giver fornem pris - børn fra udsat boligområde strømmer til fodboldklubber

Dansk Boldspil Union hædrer et lokalt projekt fra Nykøbing Falster, der får børn fra byens udsatte boligområde til at spille fodbold.

01:20

Der var stor jubel og glæde blandt børn og voksne for den store anerkendelse. Video: DBU.

De lokale fodboldildsjæle på Falster kan noget helt særligt, og det har Dansk Boldspil Union (DBU) lagt mærke til.

29 børn fra Nykøbing Falsters udsatte boligområde Lindholm er gennem projektet Fodbold, Dannelse og Integration kommet ud i to lokale fodboldklubber og blevet en del af foreningslivet.

De er blevet en integreret del af fodbolden

Gert Lundgaard, formand for DBU Lolland-Falster

Derfor har projektet vundet En del af noget større-prisen, som hvert år uddeles af DBU.

- Det er lykkedes at få piger og drenge, der måske ikke havde fået mulighed for at være del af et foreningsliv, til at blive en del af to fodboldklubber. Det var måske ikke sket, hvis vi ikke havde sat det her projekt i gang, siger Gert Lundgaard, formand for DBU Lolland-Falster.

Sidste år deltog cirka 40 piger og drenge fra boligområdet Lindholm i forskellige fodboldskoler, og det er de 29 børn, som nu er blevet en del af fodboldklubberne Toreby-Grænge Boldklub og Nykøbing FC.

- De er blevet en integreret del af fodbolden, siger Gert Lundgaard og tilføjer:

- Det er stærkt arbejde. Det er det, som vi arbejder for som organisationer, union og fodboldklubber.

Ud over de to klubber er DBU Lolland-Falster, DIF's Get2 Fodboldskole, Guldborgsund Kommune, Lindholm Indefra og Lindeskovskolen også med i projektet.

Pengepose følger med præmien

Ifølge DBU Lolland-Falster er idéen bag projektet at give plads til børn, primært med anden etnisk baggrund, fra et udsat boligområde og inkludere dem i fodboldklubben.

Desuden skal projektet vise deres forældre, hvad klubberne er og kan.

- Alle piger og drenge vil gerne være ude at lege fodbold, og det har vi fokus på. Selvfølgelig skal vi dyrke idræt, når vi bor i Danmark. Men det kan være svært at komme ind og blive en del af det fællesskab, der er omkring en forening.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget.

- Nu får piger og drenge mulighed for at blive en del af et foreningsliv, Gert Lundgaard.

En del af noget større-prisen blev første gang uddelt i 2015. Prisen gives ifølge DBU til en person eller et projekt, hvor fodbolden har været med til at gøre en positiv forskel ved at løfte en samfundsmæssig udfordring.

Det kan være i forhold til sundhed, integration, diskrimination og socialt udsatte. Foruden æren vinder projektet også 25.000 kroner. I år er det sjette gang, at prisen uddeles.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App