Danske Patienter: Det er godt, der bliver handlet

Danske Patienter er positive overfor, at Nykøbing Falster skrider til handling. I dag kom det frem, at sygehuset midlertidigt lukker deres kirurgiske afdeling.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er det rigtige at gøre, når en kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus midlertidigt lukkes ned.

Sådan lyder meldingen fra organisationen Danske Patienter.

- Helt overodnet set, så synes vi faktisk, det er positivt, at man reagerer på indberetningerne af fejl, siger direktør for Danske Patienter Morten Freil.

Undersøgelse er rigtigt

I dag kom det frem, at den kirurgiske afdeling på Nykøbing Falster Sygehus nu holder pause. Det sker efter, man har fundet et mønster af ”utilsigtede hændelser” og fejl.

Nykøbing Falster Sygehus vil derfor påbegynde en intern undersøgelse med hjælp fra Odense Universitetshospital. Og det meget positivt, mener Danske Patienter.

- Vi synes, det er vigtigt, der er åben kultur. Det er den eneste mulighed for, at man kan blive bedre. Det er godt, det bliver indberettet. Det er ikke godt, at der fejl, men så kan man tage ved lære af det, siger Morten Freil.

Læs mere: Efter mønster i fejl: Sygehus lukker for akutte operationer 

For mange fejl i sundhedsvæsenet

Ifølge Danske Patient Sikkerhedsdatabase blev der i år 2015 rapporteret om over 175.000 utilsigtede hændelser i det danske sygehusvæsen. Det er alt for mange, men det er langt alle, der bliver rapporteret, mener Morten Freil.

- Det er kun topppen af isbjerget. Det sker mange fejl i det danske sygehusvæsen, men det vidner om, man der er blevet bedre til at indberette, siger Morten Freil.

Årsagen til de mange fejl skyldes et stor pres på sundhedsvæsnet, mener direktøren.

- Vi tror, det handler om, at der skal produceres mere og mere, og der bliver fokuseret mindre på kvaliteten.  Det skaber pres på systemet, og det betyder, der sker flere fejl, siger Morten Freil.

Fejl i proceduren

I pressemeddelelsen fra Region Sjælland fremgår det, at det er mønsteret på de ”utilsigtede hændelser” på mave-tarm patienter, der er årsag til den interne undersøgelse.

”Utilsigtede hændelser” er et begreb, der bruges indenfor sygehusvæsnet, og kan dække mange forskellige hændelser. Morten Freil forklarer:

- Det dækker over nogle producere, der ikke burde være sket. Tingene er ikke gået, som de skulle. Det er noget, der har haft konsekvenser for en patient, eller kunne have haft, som der efterfølgende skal reageres på, siger Morten Freil.

Som eksempel kan ”utilsigtede hændelser” være kommunikationsfejl, journalen er blevet væk eller infektioner i et sår, der ikke burde havde været. Og det er ofte de samme fejl, der går igen.

- Det er meget de samme type af fejl, vi ser. En stor del handler om dårlig kommunikation eller koordination og operationsfejl. Dem ser vi år efter år. Det vidner om en kultur, hvor man ikke tager fejlene alvorligt, derfor synes vi, det er positivt, at der bliver handlet nu, siger Morten Freil.


Nyhedsoverblik