Dampmøllen så dagens lys i 1855 og blev udbygget af flere omgange. På et tidspunkt var der næsten 75 medarbejdere i møllen.
Det var ikke længere tidssvarende at have en masse små møller. Nu skulle landmændene komme med deres korn til denne ene store i området.
Det var hårdt arbejde. Der skulle slæbes sække på 50, 75 og 100 kilo. Men man måtte først bære på 100 kilos sækkene når man var fyldt 18 år.
Inde i møllen var der virkelig rent. Der blev tørret støv af hver dag og gulvene blev smurt ind i solarolie. Kunderne skulle have det bedste.
Men en dag var det slut. I 1960 blev møllen solgt og senere brændte en del af bygningerne. Til sidst var det uforsvarligt at lade dem blive stående og det hele blev revet ned. I dag er der parkeringsplads - og mange minder.