Cyklist på afveje på motorvejen

En 18-årig turist fik fredag forvildet sig ned på Sydmotorvejen på cykel.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Politiet fik nys om den to-hjulede motorvejs-cyklist, da flere havde ringet ind med meldingen.

Kort tid efter fik politiet kontakt med cyklisten, der på det tidspunkt befandt sig på strækningen mellem Sakskøbing og Våbensted.

Cyklisten viste sig at være en 18-årig serbisk mand, der var på besøg i Danmark som turist. Han kunne fortælle politiet, at han var blevet væk fra sin familie, der opholdt sig i Sakskøbing.

Det lykkedes politiet at finde frem til familien - og få den to-hjulede væk fra den stærkt trafikerede motorvej. 


Nyhedsoverblik