Beboere i Radsted øst for Sakskøbing kæmper imod at blive naboer til 168 hektar med sorte solceller. En gruppe beboere har hyret en advokat for at forsvare sig mod planerne.
- Der kommer til at ligge solceller hele vejen hen over horisonten og helt op tæt på min ejendom. Det bliver en kasse at kigge på. Jeg bliver nærmest omringet, siger landmand Poul Verner Andersen, mens han peger ud over de nyhøstede, gule stubmarker med skoven ude i baggrunden.
Jeg bliver nærmest omringet
Poul Verner Andersen kæmper for sin udsigt ud over det åbne landskab. Men han frygter, han i stedet kommer til at kigge på solceller. Mange solceller.
- Det bliver ikke kønt. Og der er heller ingen tvivl om, at værdien af min ejendom bliver forringet, lyder det fra Poul Verner Andersen.
Byrådet i Guldborgsund har netop besluttet at gå videre med planerne om at etablere tre solcelleanlæg i kommunen. Det er ved Grænge, Vålse og så omkring Radsted, hvor planerne lige nu omfatter et anlæg på 168 hektar.
- Det bliver, som jeg og mange andre vurderer det, noget industri at se på, når vi først begynder at fylde hele området med solceller. Jeg er ikke imod grøn energi. Jeg har selv solceller på min ejendom. Men hvis planerne bliver gennemført, får vi ikke andet end solceller at kigge på, siger Mark Fris Hansen.
Han er genbo til Poul Verner Andersen på Tørstemosevej lidt udenfor Radsted. Han driver en virksomhed i Sakskøbing.
GRAFIK: Her skal solcelleparkerne ligge ifølge planen.
Beboere hyrer advokat
De to har sammen med tre andre beboere i området hyret en advokat i deres kamp mod solcellerne.
- Hvad skal en enkelt lille mand gøre? Der bliver ikke lyttet. Hvis jeg skriver et høringssvar, ryger det formentlig i skraldespanden, derfor mener vi, at det er bedre at gå sammen nogen stykker. Det kan være, at kommunen har lidt mere respekt, når der kommer et brev fra en advokat, håber Poul Verner Andersen.
Et bredt flertal i folketinget blev sidste år enige om at give bedre vilkår til beboere i områder, hvor der bliver opstillet solceller eller vindmøller. De kan i nogle tilfælde vælge at sælge deres hus til selskaberne bag projekterne eller få kompensation for et eventuelt fald i boligens værdi.
Artiklen fortsætter under billedet.
Men beboerne på Tørstemosevej vil helst bare være fri for det store anlæg.
- Jeg bosat mig her, fordi jeg holder af området – ikke for at få erstatning. De kan bare holde både deres solceller og erstatning væk. Sådan er det, lyder det kontant fra Poul Verner Andersen.
Mark Fris Hansen supplerer:
- Jeg har valgt denne her plet, fordi jeg kan lide den. Det er her, jeg vil være resten af mit liv med mine børn, med min familie. Og så nytter det ikke noget, at de kommer og tilbyder en pose penge. Jeg mener ikke, det er rigtige måde at gøre det på, siger han.
Artiklen fortsætter under billedet.
Politiker lægger jord til solceller
Det er selskabet Better Energy, der står bag planerne om solcelleanlægget ved Radsted. Landmand og lokalpolitiker for Venstre Henrik Høegh-Andersen lægger jord til en del af anlægget. Beboerne på Tørstemosevej anerkender, at landmanden har ret til at prioritere indtjeningen i sin bedrift, men de appellerer om, at han også tænker på sine naboer.
- Han har en forretning, der skal fungere. Men han kunne vælge at lægge solcellerne på arealer, der ikke generer borgerne her i området så meget, siger Mark Fris Hansen.
Henrik Høegh-Andersen deltager naturligvis ikke selv i den politiske behandling af planerne om solceller på hans jord. Han bor selv cirka 10 kilometer fra Radsted. Han ærgrer sig over kritikken.
- Selvfølgelig lytter jeg til kritikken. Vi prøver også at tilpasse og rette projektet til, så vi generer beboerne mindst muligt. Men jeg har også lov til at udvikle min bedrift. Vi har også tilbudt erstatning til lodsejerne i området, og de fleste har fået en pæn erstatning, siger Henrik Høegh-Andersen.
Artiklen fortsætter under billedet.
Han forklarer, at området ved Radsted er valgt, fordi det egner sig godt til solceller.
- Området ligger ret tæt på hovedtransformerstationen på Lolland, så vi kan få strømmen videre. Det er en vigtig forudsætning. Projektudvikleren henvendte sig til mig for at høre, om jeg havde nogle egnede arealer, og i fællesskab har vi fundet den ringeste af min jord, og dér har vi lagt anlægget, oplyser Henrik Høegh-Andersen
Skeptiske beboere i landsbyer
De tre solcelleanlæg har netop været i en første høring. Der er kommet 56 høringssvar. Heller ikke naboerne i de to andre landsbyer er begejstrede over udsigten til tre meter høje solceller, der ganske vist skal gemmes bag et plantebælte. Beboerne i Grænge var på banen allerede for at år siden:
- Jeg tror, det er hele byen, der imod det. Jeg har ikke mødt en eneste, der er interesseret i, at solcellerne bliver placeret her. Vi har en dejlig natur, og den vil vi gerne bevare, sagde Anette Broe til TV2 ØST i august 2019.
VIDEO: Se indslaget fra Grænge, da byrådet første gang drøftede de nye solcelleanlæg.
Den endelige beslutning om udformningen, og hvor store de tre anlæg bliver, er langt fra truffet endnu. Det understreger Peter Bring-Larsen (Guldborgsundlisten), der er formand for teknik, Miljø og Ejendomsudvalget.
- Nu skal vi i gang med at implementere de høringssvar, der er kommet ind. Projekterne skal også rettes til i forhold til for eksempel skovbyggelinje, og så har byrådet jo vedtaget retningslinjer, der blandt andet betyder, at anlæggene skal ligge mindst 100 meter fra beboelse, og der skal være plantebælter. Det skal også indgå i den videre planlægning, oplyser Peter Bring-Larsen.
Han har forståelse for beboernes bekymring.
Artiklen fortsætter under billedet.
- Derfor glæder jeg mig til, at vi har fået rettet projekterne til. Jeg tror ikke, at de bliver nær så store, som de første planer viser, siger han.
Peter Bring-Larsen peger samtidig på, at der som noget nyt er etableret en Grøn Pulje, der giver penge til lokale initiativer i forbindelse med etablering af solcelleanlæg og vindmøller.
- Puljen kommer de borgere til gode, der bor i området. For alle tre områder drejer det sig om godt 11 millioner kroner, forklarer Peter Bring-Larsen.
I Radsted fortsætter borgerne deres kamp mod solcellerne. De håber, politikerne lytter:
- Hvad kan du gøre som borger mod politik og penge? Man kan råbe og skrige, men det er ikke det, vi skal ud i. Overhovedet ikke. Vi skal tænke rationelt og sige, hvad kan vi gøre fra begge parter, siger Mark Fris Hansen.