Butiksejere frygter for julehandlen - imens jubler pakkedistributører

Coronakrisen har kastet skygger over årets travleste måned på gågaderne i landets handelsbyer, imens nethandlen tegner til nyt højdepunkt.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Julen er for mange butikker den tid på året, hvor omsætningen skal hentes hjem. Men blandt detailbutikkerne frygter man, at de dette års jul med corona-restriktioner får flere til at blive hjemme, og klikke sig til julegaverne på nettet.

En af dem, der i disse dage krydser fingre for, at kunderne snart komme strømmende til, er Carsten Würtzner, medejer Din Tøjmand Nykøbing Falster:

quote Man kan godt mærke, folk er lidt mere tilbageholdende med at gå ud at handle

Carsten Würtzner, medejer, Din Tøjmand Nykøbing Falster

- Man kan godt være lidt bekymret. Man kan godt mærke, folk er lidt mere tilbageholdende med at gå ud at handle med alle de restriktioner, der kommer fra regeringen – som også er nødvendige – men man skal bare gøre det på en blid måde, siger han og tilføjer:

- Vi skal have travlt i december, det plejer vi at have. Den første uge er altid lidt stille, men så fra weekenden, der begynder det at komme.

Fragtfirmaer forventer stor vækst

Både hos Postnord, GLS og DAO, der hver især tegner sig for en bid af markedet for pakkeleverancer i Danmark, er forventningerne samstemmende, at antallet af leverancer i år kommer til at gå stærkt frem på grund af nethandel.

- Vi er fordoblet – det lyder som om, vi er kommet fra ingenting – men vi er kommet fra et højt til et klart højere niveau. Vi ramte Black-Friday-niveau allerede i marts, og så har vi kørt på det, plus mere til her nu, hvor det rigtigt går i gang, fortæller Morten Villberg, direktør i DAO, til TV2 ØST.

Hos Postnord meldes der om en forventet fremgang på 30-35 procent, imens GLS ser ind i 40-45 procent flere pakker.

Hos Din Tøjmand i Nykøbing Falster er julemåneden normalt årets travleste.
Hos Din Tøjmand i Nykøbing Falster er julemåneden normalt årets travleste. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Det er beretninger som disse, sammen med de verserende corona-restriktioner i alle egne af Danmark – også i byer, hvor smitten ellers er lav – der giver panderynker, fortæller André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing.

- Den er svær i år. Det er blevet lidt anderledes i og med forsamlingsforbuddet gør, at vi ikke kan afholde nogen aktiviteter i byen, som kan trække folk til, siger han og tilføjer:

Juleshopping med mundbind
Læs også
Mundbindskrav holder kunderne væk – butikscenter frygter dårlig julehandel  
Juleshopping med mundbind
Læs også
Mundbindskrav holder kunderne væk – butikscenter frygter dårlig julehandel  

- Jeg frygter, folk vælger at handle hjemmefra og ikke kommer ud i butikkerne. Og jeg frygter, vi får en nedgang i omsætningen i detailhandlen, for det er der, hvor vi virkelig skal overleve – det er ved at sælge julegaver, som man har gjort i årevis.

André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, Nykøbing Falster, frygter, at de politiske udmeldinger fra Christiansborg  om at handle julegaver på nettet vil give detailhandlen en hård medfart.
André Andersen, erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, Nykøbing Falster, frygter, at de politiske udmeldinger fra Christiansborg  om at handle julegaver på nettet vil give detailhandlen en hård medfart. Foto: Katja Højbjerg - TV2 ØST

Ifølge erhvervs- og citychefen handler julehandlen om meget mere end blot den enkelte erhvervsdrivendes omsætning. Det kan præge en hel by, hvis kunderne vender handelslivet i gågaden fra.

- Hvis vores gågade og detailhandel dør helt ud – så får vi en by, der ikke er attraktiv at flytte til, og vi får svært ved at trække turisterne til om sommeren.

Vælger butikkerne til

Blandt de handlende, som TV2 ØST mødte på gågaden i Nykøbing Falster torsdag formiddag, var der dog optimisme at spore, set gennem butiksejernes ruder.

- Jeg prioriterer forretningerne, jeg synes, det er vigtigt at handle lokalt – ellers lukker de jo, og vi skal ikke have en tom by, siger Pia Christiansen og tilføjer:

- Hvis ikke de har det i forretningen, så køber jeg på nettet. Det er det lettelse, for jeg kan ikke gå og vente på de får varen på lager.

For hende gør corona-restriktionerne ikke, at hun vil ændre handelsvaner i år:

- Jeg bruger maske på mit arbejde hver dag, så det afskrækker mig ikke at bruge maske, når jeg går ud og handler ind.

Josephine Møllgren fra Nykøbing Falster synes, det er vigtigt at støtte det lokale erhvervsliv, så hun handler julegaver i byens butikker.
Josephine Møllgren fra Nykøbing Falster synes, det er vigtigt at støtte det lokale erhvervsliv, så hun handler julegaver i byens butikker. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Josephine Møllgren fra Nykøbing Falster er af samme opfattelse:

- Jeg vælger at støtte det lokale og handle i byen. Jeg kan bedre lide, at man kan se varen og have den i hånden, i stedet for at købe det uden at vide hundred procent, hvad man får.

- Det gør ikke det store for mig at have maske på og spritte hænder, det er blevet en del af hverdagen.

Tine Riber Svendsen synes, corona betyder at nethandel føles som mere sikkert for årets julehandel.
Tine Riber Svendsen synes, corona betyder at nethandel føles som mere sikkert for årets julehandel. Foto: Lars Andersen - TV2 ØST

Men der er også dem, der føler det er lidt mere sikkert at gøre julegaveindkøbet på nettet:

- Det er lidt forskelligt, hvor vi køber julegaver. Det meste jeg skal købe, det er på nettet, men også på grund af alt det her corona, så er det mere sikkert at købe på nettet, siger Tine Riber Svendsen.


Nyhedsoverblik