Det skriver Guldborgsund Kommune i en pressemeddelelse.
- Vi har som optakt til arbejdet med en ny lokalplan haft møde med flere af de virksomheder, der har ejendomme i Nykøbing bymidte for at være nysgerrige på, hvordan de ser, der kan skabes det liv, fortæller formand for Teknik, Klima og Miljøudvalget Jesper Blomberg i pressemeddelelsen.
- De efterspørger muligheden for at kunne omdanne tidligere butikslokaler til boliger i visse dele af byen, siger han.
Den nye lokalplan skal også sikre simplere regler for bland andet skiltning.
- Det vil gøre det lettere at drive butik i byen, når der bliver ryddet op i de regler, som i dag kan være svære helt at få overblikket over. Så vi ser meget frem til at reglerne for skilte både på facader og gadeplan bliver mere overskuelige, siger André Andersen, der er erhvervs- og citychef i Vores Nykøbing, i pressemeddelelsen.
Lokalplanen forventes at blive endeligt vedtaget i løbet af 2025.
Sagen skal også behandles i byrådet til oktober.