Bunker til salg

Danmarks måske billigste kvadratmeterpris finder du lige nu i Nykøbing Falster. En 446 kvadratmeter stor bunker er til salg for 745.000 kroner.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Bunkeren blev bygget i 1952 i tilfælde af, at den kolde krig skulle blive varm. Den er indrettet med både mandskabsrum, kaldecentral, pengeskab og teknikrum og burde være enhver koldkrigsentutiasts drøm.

- Der er et marked for disse bunkere, for der er nogle entutiaster omkring sådan noget, og det er også sådanne personer, der ejer det i dag. De bor på Nordsjælland og får ikke brugt det på den måde, det var tiltænkt. Så nu er bunkeren sat til salg. Flere foreninger har været interesserede, og en enkelt overvejer at lave motionsrum dernede, siger John Ole Hansen, ejendomsmægler, Nykøbing Falster.

Med en halv meter beton på alle ydervægge, er det helt sikkert Nykøbings mest solide bygning, mener ejendomsmægleren.

Udover de 745.000 kroner skal man nok regne med en pose penge til istandsættelse og vedligehold. Bunkeren har nemlig en del skimmelsvamp.

De nuværende ejere har etableret tre rum til beboelse. Boligen er dog ikke godkendt til beboelse, fastslår John Ole Hansen.

Se salgsopslaget her.


Nyhedsoverblik