Bueskytte fik genoprejsning ved World Cup

Efter at være røget ud i ottendedelsfinalen i den individuelle konkurrence fik den lokale bueskytte Stephan Hansen lørdag genoprejsning ved World Cuppen i Polen

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Selv om han røg ud tidligt i den individuelle konkurrence, kunne Stephan Hansen fra Nykøbing Falster lørdag hænge en guldmedalje om nakken ved tredje afdeling af World Cuppen i bueskydning i Polen.

Sammen med Patrick Laursen og Martin Dambso på det danske compoundhold skød han sig til guld, da holdet mødte ærkerivalerne fra USA i en tæt finale.

Is nok i maven

Danmark holdt højt niveau gennem hele kampen mod USA, som dog lagde bedst fra land. Inden de sidste seks pile førte USA med et point. Danmark lagde ud med 10-10-10 og satte dermed amerikanerne under pres. Det lykkedes, og Danmark var i front med to points før de sidste seks pile. Heldigvis havde drengene is nok i maven til at køre sejren hjem og endte med at vinde med cifrene 235-232.

- De tre danske skytter er verdens bedste i disse år. Det sidste år har Danmark været i medaljefinale ved World Cup og VM fem gange i træk. Høsten er tre guldmedaljer og en sølvmedalje ved World Cup og VM-bronze på hjemmebane for et par uger siden. Det er helt fantastisk, siger
sportschef Allan B. Grønkjær, der er sportschef i Bueskydning Danmark.


Nyhedsoverblik