Brydeforbund etablerer kraftcenter i Nykøbing F.

Brydeklubben Thor i Nykøbing F. er blevet udnævnt til Danmarks Brydeforbunds nationale kraftcenter.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Brydeklubben Thor i Nykøbing F. skal være nyt nationalt kraftcenter. Det besluttede forbundets bestyrelse torsdag. Det sker blandt andet med støtte fra Guldborgsund Kommune, hvor Kultur og Turismeudvalget har afsat en halv million om året i fem år til at understøtte kraftcenterets store arbejde.

Stor anerkendelse

Fra forbundets side har der længe været et ønske om at kunne samle de bedste et sted, skriver forbundet i en pressemeddelelse.

- Der er stor anerkendelse af BK Thor som har i mange år været førende i dansk brydning. Med Mark O. Madsen i spidsen, har klubben skabt et elite miljø som vi forventer vil have stor indflydelse på de brydere som vælger at forfølge drømmen om at blive bedst i verden og komme til OL. Det Nationale kraftcenter vil også blive interessant for udenlandske brydere, siger Erik Nyblom fra Brydeforbundet.

Landstrænere flytter til Nykøbing F.

Danmarks Brydeforbunds landstrænere flytter til Nykøbing F. og bliver tilknyttet kraftcenteret som officielt åbner 1. september 2016.  

- Vi vil gerne anerkende den kæmpe arbejdsindsats, der lægges af brydere, ledere, trænere og mange andre frivillige i brydeklubben Thor. Det er fuldt fortjent, at de nu er udpeget til at være hele landets kraftcenter for brydning, og vi er sikre på, at endnu flere brydere nu vil flytte til vores landsdel for at være med i eliten, siger Martin Lohse, formand for Guldborgsund Kommunes Kultur, Turisme og Bosætningsudvalg.

Formand for BK Thor, Peter Jensen og tidligere formand Søren Hyllegaard, som har lagt meget arbejde i kontakten til kommunen siger:

- Vi er fantastisk glade for, at brydeforbundet anerkender os for de resultater, vi nu har leveret igennem rigtig mange år. Når man ser på resultaterne både indlands og udenlands, er der ingen tvivl om, at BK Thor er gode til at få det maksimale ud af brydere, de træner. Men klubben satser ikke kun på at skabe talenter på brydemåtten, de gør meget ud af at skabe et stort sammenhold både i, og uden for træningslokalerne, lyder det fra Peter Jensen og Søren Hyllegaard i pressemeddelelsen.


Nyhedsoverblik