Borgmestre tager godt imod sommerhusudspil

I regeringens vækstpakke, der blev præsenteret i denne uge, lægger regeringen op til, at pensionister kan bo hele året i deres sommerhus - uanset hvor længe de har ejet det. Det forslag falder i god jord hos to af regionens borgmestre.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Det er to positive borgmester fra både nord og syd, der har fået kigget regeringens vækstudspil igennem. I hvert fald, når det kommer til mulighed for at pensionister kan bo hele året i deres sommerhus. Det fortæller de lørdag til DR Sjælland.

Borgmesteren fra syd, John Brædder, fra Guldborgsund mener, at sådan en regelændring vil gavne tilflytningen til specifikke området i hans kommune.

- Vi har over 8000 sommerhuse, hvoraf langt størsteparten ligger i Marielyst, og det vil give mulighed for at skabe noget mere bosætning i det område, siger han til DR Sjælland.

Udspil vil annullere års-regel

I udspillet står der, at det står der helt konkret:

- Regeringen vil sikre pensionister ret til at bo i deres sommerhus hele året, uanset hvor længe de har ejet sommerhuset, og om det ligger i et sommerhusområde eller i det åbne land.

En ordlyd som også falder i god jord hos Odsherreds borgmester, Thomas Adelskov.

- Det er jo gode skatteborgere - og ligeså vigtigt, så involveret de sig i høj grad i vores foreningens og kulturliv, siger han til DR Sjælland.

Som reglerne er i dag, så har pensionister først ret til at bo i deres sommerhus hele året, når de har ejet det i otte år.


Nyhedsoverblik