Borgmestre i uafgjort slåskamp til MMA-stævne

Borgmestrene John Brædder og Holger Schou Rasmussen endte med uafgjort, da de lørdag aften endte i buret til et MMA-stævne i Toreby.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Der var på forhånd lagt op til vaske ægte slåskamp mellem borgmestrene i Guldborgsund og Lolland kommuner, da de accepterede en udfordring om at møde hinanden i ringen til lørdagens Mixed Martial Art-stævne i Toreby på Lolland.

Mens de øvrige kæmper til kampsportsstævnet stillede op i bar overkrop, så blev de to borgmestre dog før kampen iført oppustelige sumobryder-dragter, før de gik løs på hinanden – hvad de dog ifølge TV ØSTs rapporter på stedet gjorde med stor iver.

Kampen blev længerevarende – og endte uafgjort.

- Det var godt, at de standsede kampen. Jeg var godtnok blevet træt, siger John Brædder (G), borgmester i Guldborgsund Kommune.

Også Holger Schou Rasmussen (S) var glad for, at kampen endte.

- Man må nok sige, at vi var omtrent lige stærke. Det var fint, siger han.

Det er første gang, at et MMA-stævne i denne kaliber er blevet holdt udenfor de større byer i Danmark.


Nyhedsoverblik