Borgmester vil fortsætte grænsekontrol trods færre asylansøgere

På trods af, at der kommer færre asylansøgere til landet, så vil borgmesteren i Gulborgsund Kommune alligevel fortsat have grænsekontrol.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Antallet af asylansøgere er faldende.

Sidste år regnede regeringen med, at der kom 25.000 asylansøgere til Danmark i hele 2016. Det tyder dog ikke på at blive en realitet, for frem til og med uge 33 har kun knap 5.000 personer søgt om asyl i Danmark.

Det har gjort, at Aabenraas borgmester Thomas Andresen ikke mener, at grænsekontrollen længere gør gavn og mener ressourcerne bør bruges andet steds.

quote Nu er grænsekontrollen aftalt, og så synes jeg faktisk, at man skal fortsætte det. Det kan hurtigt vise sig, at der er behov for det igen

John Brædder, borgmester i Guldborgssund Kommune

Det er borgmester i Guldborgssund Kommune, John Brædder (Nyt Guldborgsund), ikke enig i. Han mener, at grænsekontrollen ved færgehavnen i Gedser skal fortsætte.

- Jeg synes, man skal bevare roen og lade grænsekontrollen køre indtil det viser sig, at det lave antal asylansøgere er permanent, siger John Brædder til TV ØST.

Grænsekontrollen skal fortsætte

Ifølge borgmesteren i Guldborgssund Kommune skal man som minimum fortsætte med grænsekontrollen, indtil der skal evalueres på det igen efter nytår.

- Nu er grænsekontrollen aftalt, og så synes jeg faktisk, at man skal fortsætte det. Det kan hurtigt vise sig, at der er behov for det igen, siger borgmesteren.

Ressourcerne er afsat

På trods af John Brædder sagtens kunne se ressourcerne blive brugt andre steder, så synes han alligevel, at det er fint at bruge de penge på grænsekontrol, som man har afsat til det.

- Ressourcerne er allerede sat af til det, og der har været en stor debat om nødvendigheden af det, siger John Brædder. 

Den midlertidige grænsekontrol vil indtil videre fortsætte frem til den 12. november 2016.


Nyhedsoverblik