¨

Borgmester rystet over køkkenkaos

Foto: TV ØST

Bestyrelsen for Fælleskøkkenet I/S på Lolland kritiseres nu af borgmesteren i Guldborgsund Kommune for ikke at have stillet kritiske spørgsmål i tide.

Kunderne har ikke fået den mad, de har bestilt og på det rigtige tidspunkt.

Det nybyggede storkøkken i Sakskøbing på Lolland skulle fra årsskiftet servere mad for 2.500 pensionister og sygehuspatienter, men der har været så mange problemer, at køkkenet ikke har kunne leve op til sine kontrakter.

Borgmester er rystet

Borgmester i Guldborgsund Kommune, John Brædder er rystet over forløbet, der har ført til, at medarbejdere nu er nødt til at køre til Næstved for at lave maden. Guldborgsund Kommune ejer 39,4 procent af køkkenet, skriver Folketidende.

Se også: Ballade i storkøkken

- Det er klart, at der opstår problemer, fordi den nu fritstillede køkkenchef åbentbart har holdt kortene tæt til kroppen og undladt at gøre opmærksom på problemerne i tide. Men det er åbenlyst, at bestyrelsen også har forsømt at stille de rigtige kritiske spørgsmål i tide, siger John Brædder til folketidende.dk.

Han og det øvrige økonomiudvalg forventer nu, at Fælleskøkkenet I/S hurtigst muligt får styr på den samlede produktion og leverance af maden til de ældre.

Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App
Hent vores nye TV2 ØST Play App