Borgere må kun bruge vand fra vandværk i toilettet

Vandet fra Maglebrænde Vandværk i Stubbekøbing må lige nu kun bruges til at skylle ud i toilettet.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Et uheld under nedgravning af en kloakledning i Maglebrænde  ved Stubbekøbing betyder, at alt vandet ind til videre kun må bruges til at skylle ud i WC’et.

- Et vandrør blev i dag gravet over, og der kom desværre kloakvand ned i vandledningen, oplyser formanden for Maglebrænde Vandværk, Dines Kappel, onsdag aften til TV ØST.

Sammenblandingen af drikkevand og kloakvand førte til et påbud fra embedslægen om, at vandet ikke måtte drikkes.

- Vi ved ikke, hvor meget vand, der kom ind, men vi tager ingen chancer. Nu skyller vi vandledningerne grundigt igennem i nat, og så måler vi på farlige bakterier i vandet i morgen tidlig, siger han til TV ØST.

Mens vandet er erklæret forurenet må borgerne hente vand direkte ved vandværket.

Det var en kloakmester, der kom til at grave rørene over tidligere onsdag.

- Der er tale om et hændeligt uheld – og det er jo bare rigtig uheldigt, at det er endt med en mulig forurening, siger Dines Kappel.


Nyhedsoverblik