Billetter revet væk til Øgendahl

Han skulle egentligt ikke have optrådt i Nykøbing Falster, men efter protester kom komiker Mick Øgendahl på programmet, og nu er billetterne revet væk.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

En lynaftale har puttet komiker Mick Øgendahl på programmet på Nykøbing Falster Teater, og det har vist sig at være en god ide. På bare en enkelt dag er billetterne revet væk, så der stort set er udsolgt til showet 'Prinser af provinsen'. Det skriver folketidende.dk.

Komikeren, der er opvokset i Horreby på Østfalster, skulle egentligt ikke have optrådt på hjemøen. Teateret kunne ikke finde plads i programmet, men det mødte store protester på Facebook, hvor Øgendahl også selv kommenterede på emnet med følgende besked:

… Nu har flere 'vrede' mennesker skrevet at jeg er en sjuft fordi 'Prinser af Provinsen' ikke kommer til Lolland Falster og at jeg har glemt mit ophav. Sandheden er at Nykøbing Falster Teater sagde nej tak. De syntes, de havde "nok stand-up". Pu ha da da, så blev jeg vejet og fundet for let af mit eget bagland. Mvh familiens sorte får. Heeep ;o)

Nu er der så alligevel fundet plads til Mick Øgendahl, og fredag eftermiddag er der blot 12 af de 700 billetter tilbage.


Nyhedsoverblik