To biler – én nummerplade

Politiet måtte lørdag rykke ud til Botø Strandvej. I en indkørsel holdt nemlig to biler med identiske nummerplader.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Da politiet undersøgte bilerne og registreringsnummeret, fandt de hurtigt ud af, at de to nummerplader på bilerne tilhørte en helt tredje.

En 47-årig mand fra Køge, der befandt sig på stedet, forklarede, at han havde fundet de to nummerplader.

Han blev sigtet for ulovlig omgang med hittegods, for at køre i en ikke-indregistreret bil, for manglende forsikring og for uberettiget anvendelse af nummerplader.