Bil vendte rundt i voldsom regn

En bil endte til morgen på siden midt i Nykøbing Falster. Bilisten slap dog med skrækken.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Endte på siden

En ung kvinde fik torsdag morgen en grim overraskelse, da hun mistede kontrollen over sin bil, der endte på siden efter at have ramt autoværnet.

Uheldet sket på Banegårdspladsen i Nykøbing Falster nær McDonald’s.

Her tabte kvinden kontrollen over sin bil, der endte i autoværnet og vendte rundt på siden. Heldigvis skete der ikke meget andet end skade på bilen ved uheldet.

Slap med skrækken

- Kvinden slap med knubs, og der var ikke andre biler involveret i ulykken, siger vagtchef Søren Østerby fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi til TV2 ØST.

Politiets teori lige nu er, at ulykken er sket på grund af det voldsomme regnskyl, der i morgentimerne ramte den sydligste del af Sjælland. Vejen blev således glat, og det fik bilen til at skride ud.


Nyhedsoverblik