Bil kørt af vejen og brudt i brand ude på en mark - Sydmotorvejen spærret

En bil med flere passagerer brudt i brand på en mark ved Eskilstrup på Nordfalster. Stor redningsaktion i gang.

Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel
Dit cookie-tilsagn gør, at indholdet her ikke kan vises. Du kan ændre dit tilsagn ved at klikke på boksen her.

Lørdag morgen er politi og redningsmandskab i gang med en stor aktion ved Eskilstrup på Nordfalster, hvor en bil er kørt af vejen og brudt i brand ude på en mark.

Politiet fik meldingen kl 06.51.

- Der er flere personer i bilen. Politi og  redningsmandskab er til stede, og redningshelikopteren er også tilkaldt, fortæller vagtchef Ole Hald fra Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

 
 

I forbindelse med ulykken har Sydmotorvejen været spærret i nordgående retning - et spor er nu farbart.

- Det er en bil med fire unge mænd - en er sendt til Odense Universitetshospital - men hans tilstand kender vi ikke, siger Ole Hald til TV2 ØST.

De øvrige tre personer i bilen er ifølge Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi ikke kommet til skade.

- Vi er i kontakt med dem og skal afhøre dem, så vi kan blive kloge på sammenhængen i det, som er sket.

Politiet har endvidere rekvireret en bilinspektør, som skal kortlægge omstændighederne for ulykken.

Oprydningsarbejdet efter ulykken forventes tidligst overstået kl. 09:30.

 


Nyhedsoverblik